Selv om Socialdemokraterne op til weekenden erklærede, at et regeringsskifte vil medføre en skrinlægning af den ny privatdrevne, landsdækkende radiokanal, er forventningerne til den såkaldte ’Radio Møller’ store blandt radiomedarbejdere hos såvel DR som hos de større kommercielle danske stationer. En stor del af de danske radiostationers fodfolk – 300 i alt – var i weekenden samlet til konferencen Radio Days i København.
Her kunne de blandt andet møde kolleger fra store news-talk-radiostationer fra England og USA, der gav gode råd om den – her til lands – nye radiogenre.




























