Klokken nærmer sig 10 fredag formiddag på den lille avisredaktion Det Arabiske Mediehus i Danmark i hjertet af Nørrebro.
Siden september 2009 er avisen udkommet en gang om måneden, hvilket de indrammede forsider af Akhbar Al-Danmark (Danmarks Nyheder) på væggene vidner om. Lidt over 10 kommer chefredaktør Mohammad Hamza ind til de andre på redaktionen, og kort efter kan det ugentlige redaktionsmøde begynde.






























