DR har mistet P2’s radiofrekvens, og nu kommer den første reaktion.
I løbet af 2011 vil fire nye DAB-kanaler gå i luften, og mens DAB-kanaler tidligere har været præget af musik i båndsløjfer, så vil programmerne på de nye kanaler have værter, der skal give musikformidlingen sjæl. »Vi søger tilbage til nogle gamle dyder. En vært skaber nærvær og giver musikken sjæl«, siger DR’s kanalchef for P2, P3, P4 og digital radio, Ole Mølgaard. Og ideen om at bruge gammeldags radiodyder på det digitale sendenet lyder som en fornuftig ide, mener Henrik Søndergaard, som forsker i public service-medier ved Københavns Universitet.


























