Mens Sofie Gråbøl og co. fra 'Forbrydelsen II' måtte gå skuffede fra nattens internationale Emmy-uddeling, var der anderledes glade miner hos den britiske producer og talentshowbagmand Simon Cowell.
Den 51-årige brite modtog en ærespris for sine tv-meritter. Cowell har udviklet programmerne 'X Factor' og 'Britain's Got Talent', der er eksporteret til et hav af lande, men i USA er han mest kendt for sin årelange optræden som streng dommer i 'American Idol'. En tjans, han droppede tidligere på året.


























