Oppositionen lægger nu hårdt pres på regeringen for at få åbnet for offentlig støtte til webmedier for første gang nogensinde. LÆS OGSÅNetmedier: Per Stig sylter os Socialdemokraterne, SF og de radikale vil fremlægge et beslutningsforslag i Folketinget, som indeholder præcis de ændringer af støtteordningerne, som oppositionen er enige med Venstre om, forklarer Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen. »Vi kan ikke blive ved med at ignorere nettet med den rivende medieudvikling, vi har«, siger han.
Bør justere mediestøtten sideløbende
I denne uge udskød kulturminister Per Stig Møller (K) alle ændringer af mediestøtten til efter næste folketingsvalg.
Det skete med henvisning til nedsættelsen af et nyt udvalg, der skal barsle med en undersøgelse af mediestøtten 1. oktober 2011. »Jeg synes, det er mærkeligt, at ministeren ikke tager fat i de ting, som der allerede er bred politisk enighed om. Lad os da komme i gang«, siger Mogens Jensen. Ellen Trane Nørby fra Venstre er enig med oppositionen i, at man godt kan justere mediestøtten sideløbende med, at udvalget arbejder med en større reform.






























