Casper Christensen er dark horse i kapløbet om at komme til at drive radio FM 4, en ny news-talk-radio, som kulturminister Per Stig Møller (K) sætter i udbud til januar.
Stand-up-komikerens selskab Douglas Entertainment har i månedsvis holdt møder med Dagbladet Information og Fynske Medier om, hvordan man kan skrue en plan sammen for den kommende konkurrent til P1. Lektor og radioforsker Per Jauert er positivt overrasket over den nye konstellation.




























