Lund Madsen sviner stjernerne til i fup-talkshow

Madsen-pjat. »Havde det været en ide at arbejde med heste i stedet for. Eller hvad som helst andet«, spørger Anders Lund Madsen i 'Spot On'. Et helt og aldeles falsk talkshow, der skal markedsføre Øgendahls nye film.
Madsen-pjat. »Havde det været en ide at arbejde med heste i stedet for. Eller hvad som helst andet«, spørger Anders Lund Madsen i 'Spot On'. Et helt og aldeles falsk talkshow, der skal markedsføre Øgendahls nye film.
Lyt til artiklen

Det danske filminstitut støtter utraditionel markedsføring af ny film.

Står der i en pressemeddelelse, som Nordisk Film har sendt ud i dag.

Om det passer, vides ikke med sikkerhed, ligesom det heller ikke rigtig fremgår, hvorvidt de små interviewbidder på Youtube, pressemeddelelsen henviser til, er ganske indstuderet eller rent faktisk tager røven på fire danske skuespillere.

Det, der er sikkert, er, at klippene er ret sjove.

Anders Lund Madsen byder velkommen til fire skuespillere fra den kommende film 'Alle for en', og nedlægger dem én efter én med sin krøllede humor.

Fedbjerg er glad og rund

Rasmus Bjerg bliver selvfølgelig svinet til, fordi han er tyk. Eller som Lund Madsen siger:

»Glad og rund som altid. Du spiller altid de lidt kropslige roller. Bjerget, som man siger«.

Mick Øgendahl, som har skrevet manuskriptet til filmen, får hug for, at han altid kun spiller med i film, han selv har skrevet, hvorefter Lund Madsen leger lidt med Øgendahls navn.

»Der er kun 619 personer, der hedder Mick i Danmark. Det er jo et åndsvagt navn. Det rimer jo på pik. Pik Øgendahl«.

Og sådan kører det derudaf i talkshowet 'Spot On'.

Vi skal som sagt ikke gøre os kloge på, hvem der har vidst hvad under optagelserne, men de fire små film er bestemt seværdige, så derfor følger de alle fire selvfølgelig herunder.

God weekend.

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her