For fremtiden skal seerne ikke regne med lutter knivskarpe forhørsmetoder fra DR's vært Kåre Quist. Fra at være vært på forbrugermagasinet 'Kontant', hvor han konfronterer firmaer og folk, der snyder forbrugerne, bliver han fra sommer vært på 'Aftenshowet' sammen med TV 2/Lorry-værten Rie Helmer Nielsen. Det skriver DR Kultur
»Det har været en stor oplevelse at lægge ansigt til 120 udgaver af 'Kontant', men nu glæder jeg mig til udfordringen på 'Aftenshowet', der er inde i en spændende udvikling. Jeg har tidligere interviewet aktuelle personer i interviewprogrammet 'Ærligt Talt', og det glæder jeg mig til at gøre igen«, siger Kåre Quist. Begynder til sommer 39-årige Kåre Quist tiltræder 1. august, mens 41-årige Rie Helmer Nielsen starter 1. juni, når Sisse Fisker skal på barselsorlov. Kåre Quist kom til DR i 2007 fra en stilling som redaktionschef på Ekstra Bladet. Han har tidligere været journalist på Euroman og Berlingske Tidende og ansvarshavende chefredaktør på gratisavisen Urban. Retur til DR Rie Helmer har tidligere været ansat i DR Fakta og glæder sig til at komme tilbage til DR.


























