0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omstridt tabloidavis skal have ransaget sine computere

News International har indgået forlig med 37 ofre for News of the Worlds ulovlige hacking.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JONATHAN BJERG MØLLER (arkiv)
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER (arkiv)

Privat. Sammen med sin ekskone Sadie Frost var den britiske skuespiller Jude Law en af de mange, der blev hacket af News of The World.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Brevet fra skuespilleren Sienna Millers advokat var ikke til at tage fejl af.

»Vær venlig at gemme al e-mail-korrespondance, der vedrører hacking af min klient«, bad advokaten udtrykkeligt.
Slettede mails

I stedet for at få News of the World til at lagre sine mail, satte brevet tilsyneladende i stedet gang i en større udrensningsaktion, der havde til formål at udrydde mail, der kunne skade avisens omdømme.

Avisen gik endda så vidt, at den destruerede flere computere, der kunne indeholde kompromitterende mailudvekslinger om Sienna Millers sag og andre hackingaktiviteter, der foregik på avisen.

LÆS OGSÅ

Dermed er hundredvis af e-mails, der kunne bevise hackingen, bevidst ødelagt.

Det er under alle omstændigheder formodningen hos en britisk dommer, der har givet ordre til en granskning af en række computere hos News Group, der var moderselskabet for News of the World, der lukkede i juli.

Gigantisk forlig
Samtidig har News International indgået et forlig med 37 ofre for avisens telefonhacking. Udbetalingerne er ifølge britiske medier på mellem 223.000 kroner og 1,78 millioner kroner til forskellige ofre.

Blandt de mere prominente ofre for News of the Worlds ulovlige nysgerrighed er den tidligere britiske vicepremierminister John Prescott og skuespilleren Jude Law, der lagde sag an mod avisen sammen med sin ekskone Sadie Frost.

Også moderen til en myrdet skolepige, Sarah Payne, der var blevet aflyttet af avisens privatdetektiv.

Mange ofre har fortalt i retten, hvordan hackingen i en periode ødelagde deres liv, fordi de mistænkte venner og bekendte for at lække fortrolige oplysninger til medierne.
Indrømmer ikke skyld

I alt menes News International at have sat en pose penge på mere end 170 millioner kroner af til erstatninger. Dertil kommer ikke ubetydelige sagsomkostninger. I et typisk tilfælde med en politiker, der havde fået aflyttet sin private telefon, beløb sagsomkostningerne sig til lidt under 2 millioner kroner.

I forliget er News Group omhyggelig med ikke at indrømme decideret skyld. I stedet siger medieorganisationen, at den udbetaler erstatninger, »som om« anklagerne var sande.

LÆS OGSÅ

At News International kendte til hackingen langt tidligere, end den gjorde, og at der var viden blandt højtplaceret personale.

Ifølge dommeren i sagen har der været tegn på, at News Group ofte løj både i pressemeddelelser og over for politiet.

»Der er meget alvorlige spørgsmål, der har rejst sig efter denne sag«, konstaterede den britiske dommer, inden han gav ordre til ransagningen af computere.

Hackede sig ind hos morders søn
I forbindelse med den britiske retssag har News International også for første gang nu indrømmet, at News of the World ikke bare ulovligt aflyttede telefoner, men også fik avisens privatdetektiver til at hacke sig ind i folks private e-mail.

Et af ofrene for avisens hackere var søn af Harold Shipman, Christopher Shipman. Harold Shipman var familielæge og seriemorder og nåede at myrde over 200 mennesker, inden han blev pågrebet.

LÆS OGSÅ

News of the World skaffede sig blandt andet adgang til Christopher Shipmans mail, der beskriver, hvordan han havde det med sin fars efterfølgende selvmord i fængslet og sin mor, Primroses, helbred.

Avisen havde også fået adgang til personlige økonomiske oplysninger syv måneder efter Harold Shipmans død.

Problemerne fortsætter
Undersøgelserne i en parlamentarisk komite i Det Britiske Parlament fortsætter og er ved at gå ind i en fase, hvor den koncentrerer sig om samarbejdet mellem medier og politi.

Undersøgelsen vil se nærmere på, hvem der vidste hvad og hvornår i forbindelse med hackingen af den myrdede skolepige Milly Dowler - sagen, der for alvor satte lys på News of the Worlds ulovlige metoder.

Meget tyder på, at News of the World aflyttede beskeder indtalt af hendes desperate forældre på hendes mobiltelefon om at ringe hjem, mens hun stadig kun var savnet.

Bagefter blev beskederne slettet for at skabe plads til flere beskeder. Men det var netop den detalje, der gav Milly Dowlers forældre håb om, at hun stadig var i live. I virkeligheden var hun allerede blevet myrdet.
FACEBOOK

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu