Løsningen på den økonomiske krise, som kradser overalt i Europa, bliver ikke sendt fra himlen. Og et af Danmarks stærkeste kort er kultursektoren. Det mener kulturminister Uffe Elbæk (R), der i dagens kronik opfordrer dansk kunst og kultur til »en aktiv deltagelse i samfundet«. Samtidig understreger kulturministeren, at han på ingen måde ønsker at »spænde kunsten og kulturen for en ideologisk eller økonomisk vogn«. Et opgør med samlebåndsproduktion Men i Kroniken gør kulturministeren sig skyldig i en alvorlig sammenblanding. Det mener lektor og forsker i dansk kulturpolitik, Peter Duelund fra Københavns Universitet, som har læst Kroniken: »Kroniken mangler analytisk klarhed. Kulturministeren skelner generelt ikke mellem på den ene side en herredømmefri kunstpolitik udfoldet efter armslængdeprincippet og på den anden side den instrumentelle kulturpolitik til fremme af kreative industrier med økonomiske formål«.

LÆS OGSÅ Kritik: Uffe Elbæk oversælger sin store musikplan

Sammenblander man de to, er det kunstens frihed, der i sidste ende vil komme til at lide, for kunst- og kulturpolitik er to forskellige og modsatrettede rationaler i samfundet, mener Peter Duelund. Professor emeritus Jørn Langsted fra Aarhus Universet og leder af Det Kulturpolitiske Forskningscenter Århus mener, at kulturministeren med Kroniken bevæger sig ind i et minefelt:

»Det er en balancegang, for det er så let at blive misforstået som en kulturrepræsentant, der er fortaler for en plat instrumentalisering af kunsten og kulturen«.

En sådan fortaler er Elbæk ikke, siger Langsted. Men professoren bryder sig ikke om, at ministeren fremhæver stjerner som Olafur Eliasson og Superflex. I stedet burde kulturministeren pege på, hvordan den kunstneriske arbejdsproces kan befrugte det øvrige samfund:

»I den kunstneriske arbejdsproces ligger en eksperimenteren, en nyfortolkning og kassering for at opnå et bedre resultat. Den måde at tænke kunne være et bud på opgøret med samlebåndsproduktionen og massesamfundet«.

Kritik fra de gamle
I Kulturstyrelsen modtager formand for Statens Kunstråd, Rune Gade, Kroniken med afmålt lettelse.

»Jeg blev glad for kulturministerens klare udmelding om ikke at bruge kunsten i økonomisk eller ideologisk øjemed«, siger han.

Alligevel forholder Rune Gade sig skeptisk over for visionen om en kunst, der er innovativ på samfundets vegne.

»Når en kulturminister efterlyser kulturel innovation og ser det som en løsning, kan det også hurtigt ligne en form for dogmatik og et implicit diktat, som man selvfølgelig skal forholde sig kritisk til«.

Så i Statens Kunstråd kommer I ikke til at implementere kulturministerens visioner i jeres arbejde?

»Nej, det gør vi ikke, det kan jeg love dig. Den kunst, vi støtter, skal have kvalitet. Det er vores højeste og største og eneste kriterium«.

Verden har flyttet sig

Til kritikken af Kroniken siger kulturminister Uffe Elbæk:

»Jeg er enig i, at kunst- og kulturpolitik er to forskellige ting. Men omvendt er det ikke intentionen med denne kronik at gå ind i den diskussion. Derimod handler den om, hvordan kulturen og kunsten kan inspirere i forhold til de udfordringer, vi står over for«.