Jason Russells dokumentar om guerilla-lederen Joseph Kony har spredt sig som en steppebrand på internettet og de sociale medier.
På Facebook har en gruppe danskere i forlængelse af videoen oprettet eventen 'STOP KONY 2012! DANMARK!', som står til afvikling 20. april.
LÆS MERE Cyberkampagne driver klapjagt på brutal krigsherre
I skrivende stund har 5.236 danskere tilmeldt sig gruppen, og ved artiklens deadline nåede medlemstallet op på 5.778. Det går altså hurtigt med tilmeldingerne.
I eventen opfordres der til, at medlemmerne følger konceptet 'Cover the night', som præsenteres i den 30 minutter lange dokumentar.
Dæk byen til med plakater
'Cover the night' går i al sin enkelthed ud på, at man dækker byer til med klistermærker, plakater og bannere for at sætte fokus på Joseph Kony.
Gruppen består af danskere i alle aldre, men de mest aktive på eventens væg ser meget unge ud. Her skriver en af de unge brugere for eksempel:
Se godt på Consy: Hun begik sit første mord som 12-årig»Hold kæft det er fedt at se, at der er så mange der støtter op omkring dette! STOP AT NOTHING! Del, del, del, del, del!«.
Flere brugere har også oprettet lokale grupper for 'STOP KONY 2012' events, heriblandt en gruppe for København, Århus og Kolding.
Gruppen bag videoen 'Kony 2012' hedder Invisible Children. Ifølge den har Joseph Kony terroriseret Uganda og andre afrikanske lande i 25 år, dræbt tusinde og kidnappet op mod 30.000 børn, så han kunne bruge dem i sin guerilla-gruppe Lord's Resistance Army.
Kristen oprørsgruppe begik massakreIfølge folkene bag er kampagnens formål er »at gøre Joseph Kony kendt, ikke for at fejre ham, men for at øge støtten til hans arrestation og skabe præcedens for international retfærdighed«.
Også negative røster
Enkelte brugere i eventen er dog skeptiske over for kampagnen.
Her skriver en bruger: »Lad være med at vælge side når der ikke er noget der er sikkert endnu, håber i vil tage jer den tid at se begge sider af sagen«.
WWW Læs Visible Childrens kritik af Invisible Childrens arbejde ( eksternt link)
De skeptiske har også fået talerør på nettet, hvor en gruppe, der kalder sig Visible Children forsøger at kaste et kritisk blik på dokumentarfilmen.
Videoen 'Kony 2012' er blevet så stort et hit, at Invisible Childrens hjemmeside flere gange siden onsdag er gået ned på grund af for meget trafik.
WWWSe 'Kony 2012' i sin fulde længde her ( eksternt link)
Via Invisible Childrens hjemmeside kan man mod betaling købe bannere, klistermærker, plakater og lignende. Ifølge hjemmesiden er Invisible Children en nonprofitorganisation.
fortsæt med at læse




























