Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningUnge springer over nyhederne på tv.
Det får forskere til at advare om, at de traditionelle medier risikerer at tabe en hel generation på gulvet. Det gælder ikke mindst de dårligst uddannede unge.
Kun 6 procent af de 12-24-årige og 13 procent af de 25-39-årige ser TV-avisen på en almindelig hverdag, mens det er hele 42 procent af dem over 60, der stiller ind på DR 1’s nyheder. Tendensen er den samme for Nyhederne på TV 2, der dog har flere seere i alle aldersgrupper.
Det viser tal, som DR Medieforskning har fundet for Politiken.
DR-chef: Det er en kæmpe udfordring
Chefen for TV-avisen, Naja Nielsen, medgiver, at det er en kæmpe udfordring. DR vil nu analysere problemstillingen og tage på turne til gymnasierne.
»Vi skal mere i dialog med dem, vi har svært ved at få fat i. Det er ekstremt vigtigt, at vi er meget nysgerrige og interesserede i at møde deres behov og den måde, de vil have informationer på«, siger Naja Nielsen. Chefen for TV-Avisen tror dog ikke på, at de unge er mindre interesserede i samfundet end tidligere.
»Men for en ung generation er det en meget langsom måde, vi præsenterer nyhederne på. De får en halv time, som de ikke har indflydelse på. Om 10 til 15 år kan det være, at de selv kan bladre rundt i nyhederne ved hjælp af deres smartphone«, siger Naja Nielsen.
Forskere: En entydig tendens
Forskerne er mindre optimistiske end Naja Nielsen. Når de sammenligner de nye tal fra DR med tidligere undersøgelser på området, ser de en entydig tendens til, at de unge står af nyhedsræset, uanset hvordan nyhederne bliver serveret.
Professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School siger, at det er selve nyhedsbegrebet, som er under pres.
»De unge føler det typisk ikke som en borgerpligt at følge med i nyhederne. De zapper væk uden det mindste gran af dårlig samvittighed«, siger han.
En generel udvikling over tid
På Københavns Universitet ville professor Stig Hjarvard gerne kunne konkludere det modsatte:
»Men vi må simpelthen konstatere, at følelsen af pligt til at holde sig orienteret er vigende både for yngre og for de socialt dårligst stillede. Der er en generel udvikling over tid«, siger Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
Til maj udkommer rapporten ’Unges medie- og kulturbrug’. Også her er hovedkonklusionen, at unge primært bruger medier til at få oplevelser og kommunikere. At søge information kommer ind på en klar tredjeplads.
De dårligt uddannede står helt af
Det forklarer Kirsten Drotner, som er professor i medievidenskab og leder af det nationale forskningscenter Dream, der udgiver undersøgelsen. Det er primært de dårligst uddannede, som står helt af.
»10.000-dollar-spørgsmålet er så, om de unge bliver trofaste nyhedsforbrugere, når de bliver ældre og får børn, så de ikke kan komme i biffen. Og svaret er, at det ved vi ikke«, siger Kirsten Drotner.
Erfaringen siger imidlertid, at vanerne for medie- og kulturforbrug følger med op i alderen.
Generationen omkring de 70 år, som var unge under filmens guldalder, kan stadig lide at se film. Og dem, som voksede op i 50’erne og 60’erne, er stadig glade for rock og fjernsyn.
Derfor frygter Kirsten Drotner, at medierne er ved helt at tabe de unge, som ikke har en videregående uddannelse
»Vi er måske ved at hægte en halv ungdomsgeneration af«, siger hun.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
