Interview: Han håber på DR's snarlige deroute

Vi kan ta' DR. Set fra SBS Medias  studier på Rådhuspladsen i København er det »særdeles realistisk«, at de kommercielle stationer på et tidspunkt vil overgå DR, når det gælder målgruppen af 19-50-årige radiolyttere, mener Jim Receveur. Foto: Lærke Posselt
Vi kan ta' DR. Set fra SBS Medias studier på Rådhuspladsen i København er det »særdeles realistisk«, at de kommercielle stationer på et tidspunkt vil overgå DR, når det gælder målgruppen af 19-50-årige radiolyttere, mener Jim Receveur. Foto: Lærke Posselt
Lyt til artiklen

F irst things first, som de ville sige i Canada, Jim Receveurs hjemland. For det fortælles, at radiochefens efternavn udtales som receiver altså ’modtager’ eller ’radiomodtager’. Men mellem dig og mig: Det er for godt til at være sandt, ikke? Det er bare, fordi du er radiomand, I siger det? »Undskyld, men det er faktisk fuldstændig sandt! Det er et fransk navn, men hvis du går over og ringer til min mor hjemme i Prince Albert, Saskatchewan, så tager hun telefonen og udtaler det som ’receiver’. Men når vi er ude at rejse, er jeg nødt til lære mine børn, at hvis de hører navnet ’røsøvøør’ over højttaleren, skal de reagere«. Receveur læner sig tilbage i læderstolen over for mig. Han er en atletisk 50-årig. Jeg havde forventet jakke og slips, ikke så meget fordi han er totalt nyudnævnt direktør for de seks radiostationer under SBS Media, men mere fordi han har været business man i godt 30 år af sit liv, langt mere end halvdelen. I stedet er han i armygrøn polo med hvid T-shirt indenunder. Da vi lige kiggede indenfor i det store hjørnestudie, der åbner op ud mod hovedstadens rådhusplads og den visuelle kakofoni af kraner og byggebras, satte Signe Muusmand og en anden programvært med tatovering på højre lår, Jasper Ritz, fut i 80’er-musikken ved synet af netop dén polo.

SBS sidder næsten på den kommercielle radio
Nogle meter længere nede ad gangen her på den 1. etage, der huser SBS Medias seks radiostationer, sidder blandt andre Morten Ernst Lassen, programchef for Radio Klassisk, og sammensætter aftenens program bare sådan ligesom for at demonstrere, hvor bredt de netop sammengiftede kanaler spænder. I alt dækker SBS nu 90 procent af det, der bliver lyttet til af kommerciel radio i det her land.

Det har ikke altid været sådan. Mildest talt. Kommerciel radio er et nyt sted henne i Danmark.

Mediehus opkøber tre radiostationer Man kunne ikke åbne en avis for 5-7-10 år siden uden at blive overdøvet af dommedagsbasuner: ’Lang vej til succes for radiomarkedet’ (2004), ’Braget der blev væk’ (2004), ’Radiobranche i opløsning’ (2005), ’Pengene fosser ud af den danske radiobranche’ (2008), ’Sidste chance for kommerciel radio’ (2008), ’Tre mand frem for en blødende radiobranche’ (2008) og ’Knas på kanalen’ (2010). Og først i år er det vendt, blandt andet i overskrifterne i dagbladet Børsen, som har dækket branchen intenst i årevis: ’Kommerciel radio kaprer annoncemarkedet’ og ’Alt udsolgt hos SBS Radio’ hed det to gange i juni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her