Normalt hamrer komikeren Jon Stewart løs på republikanerne i det ekstremt populære fjernsynsprogram The Daily Show, mens den konservative Bill O'Reilly giver de liberale tørt på i sit eget show på Fox News.
Begge tv-værterne er umådeligt populære i hver sin lejr i USA.
Så da de to tørnede sammen til en 'debat' i Washington måtte begivenheden selvsagt have et formidabelt navn. Det blev til noget i retning af 'Drønet i det veltempererede auditorium'.
LÆS MERE Magtfulde studieværter mødes i stort showdown
Og det blev lige som en ægte kandidatdebat. Omend emnerne var noget anderledes. Blandt andet mundhuggedes de to herrer lystigt om Krigen Mod Julen.
Bill O'Reilly blev af sin modpart udnævnt til borgmester over 'Det Sted, Hvor Folk Tror, At Præsident Obama Er Kenyaner' - en lille stikpille til de såkaldte birthers, amerikanere, der ikke tror på, at Barack Obama blev født som amerikansk statsborger og dermed, at han ikke retmæssigt kan være præsident.
Socialhjælp delte de to
»Jeg er tilhænger af socialhjælp. Er du?«, spurgte Jon Stewart.
»Ja«, svarede Bill O'Reilly.
»Så er vi begge socialister«, konkluderede The Daily Shows vært.
LÆS MERE
Kåring: Jon Stewart er USA's mest indflydelsesrigeO'Reilly protesterede til gengæld mod det offentlige sundhedsvæsen.
Det signal, han sender til verden, er: 'Lad os snakke om det', mens han stemme går fem oktaver op.
»Jeg er berettiget til prævention, der betales af skatteyderne. Dét er sindssygt«, konstaterede han og pegede på England som illustration af problemerne ved et offentligt sundhedsvæsen.
»Alle er ved at miste tænderne«, lød hans argument.
Redningsprioritering
De to indledte debatten med spørgsmål fra seerne - såsom: »Hvem vil du redde, hvis USA stod i flammer?«.
O'Reilly betænkte sig ikke: »Jeg ville redde Oprah. Hun er cirka 600 milliarder kroner værd«, sagde han med henvisning til USA's berømmede talkshowværtinde.
»Min familie. Men Oprah er også et godt bud«, lød Jon Stewarts svar.
Amerikanerne stoler mest på StewartDe to diskuterede også Obama-regeringens udenrigspolitik.
Så fyren med dronehæren, der dropper missiler i byer er blødsøden over for terror?
O'Reilly: Obama er for spag
Her fandt den konservative O'Reilly, at præsidenten ikke står fast over for Iran.
»Det signal, han sender til verden, er: 'Lad os snakke om det', mens han stemme går fem oktaver op«, sagde han og opfordrede præsidenten til at stå sammen med Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, der har advaret mod Irans atomvåbenbestræbelser.
»Men når du siger: 'Øj, Netanyahu, jeg kan faktisk ikke mødes med dig, fordi jeg skal i The View (amerikansk tv-program, red.), så sender det ikke noget særligt stærkt signal«, fortsatte Bill O'Reilly.
'The Daily Show' hård ved republikanerne»Så fyren med dronehæren, der dropper missiler i byer, er blødsøden over for terror?«, lød Jon Stewarts svar.
Overvældende interesse gav servernedbrud
De amerikanske medier har refereret lystigt fra debatten og konkluderer, at The Daily Shows vært løb af med sejren, mens O'Reilly - der sædvanligvis også har en skarptskåret tunge - virkede mere tilbageholdende end ellers.
Debatmødet mellem de to tv-stjerner kunne følges via internettet, men der var så mange, der prøvede at logge på, at serverne ikke kunne følge med.
De kan imidlertid fortsat hente det verbale bråvallaslag på netadressen therumble2012.com for 4,95 dollar (knap 30 kroner).
fortsæt med at læse




























