Forbrydelsens 'nye' stjerne tager forventningerne med sønderjysk ro

Nikolaj Lie Kaas spiller Mathias Borch, ansat i PET's efterretning for national sikkerhed og fra samme årgang på politiskolen som Sarah Lund.
Nikolaj Lie Kaas spiller Mathias Borch, ansat i PET's efterretning for national sikkerhed og fra samme årgang på politiskolen som Sarah Lund.
Lyt til artiklen

På søndag erobrer Sarah Lund og 'Forbrydelsen III' DR's sendeflade med det første af ti nye afsnit i den tredje og sidste sæson af krimiserien.

LÆS OGSÅ Dansk succesinstruktør bag ny britisk krimiserie

I den forbindelse var der i dag indbudt til pressemøde i politigårdens kulisse i den gamle DR-by i Søborg til en snak med de medvirkende, som ud over gamle kendinge som Sofie Gråbøl og Morten Suurballe har Nikolaj Lie Kaas i en ny rolle som PET-modspil til Sofie Gråbøls kriminalkommisær.

Ikke så tør og stiv
»PET-folk beskæftiger sig i høj grad med teser og gætterier, og de er ofte fremstillet som nogle lidt tørre og stive figurer, der står i modsætning til politifolkene«, siger Nikolaj Lie Kaas, der ifølge hovedforfatter Søren Sveistrup tilføjer rollen en subtil og underspillet humor.

Hertuginde Camilla fik en vaskeægte Sarah Lund-sweater

»Så selv om jeg ikke altid vidste, hvad der skete mere end et eller to afsnit frem, har jeg prøvet at nuancere rollen og give ham lidt mere«, siger Nikolaj Lie Kaas, som ikke må røbe for meget af seriens handling.

Storsucces og store forventninger

Nikolaj Lie Kaas har netop modtaget den prestigefyldte Lauritzen-pris for Bedste Mandlige Skuespiller og er en af de mest markante og efterspurgte filmskuespillere herhjemme.

LÆS ARTIKEL Kendte navne får stor pris - og en stor pose penge

»Jeg sagde ja til 'Forbrydelsen', fordi jeg gerne ville arbejde sammen med Sofie Gråbøl, forfatteren Søren Sveistrup og resten af holdet, og fordi det var rart med en rolig periode herhjemme«, siger skuespilleren, som for nylig har medvirket i en Canadisk spillefilm og en tysk TV-serie.

Forbrydelsen I og II har opnået stor succes, også i udlandet, hvilket selvsagt har skabt tårnhøje forventninger til den nye sæson. Men Nikolaj Lie Kaas mener ikke, det garanterer, at tredje sæson også bliver en succes. Han tager det ganske roligt.

'Forbrydelsen' tager tre priser i London

»Selvom det er en serie, der har kørt før, starter man alligevel lidt forfra hver gang. Den får jo nok noget opmærksomhed, men jeg er altså sønderjyde nok til lige at vente og se, hvordan det går«, siger Nikolaj Lie Kaas med et smil.

Helene Navne

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her