Historien om en pæredansk tidligere rocker og jihadist, der blev hemmelig PET-agent, giver JP-journalisterne Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Morten Pihl den prestigefyldte European Press Prize.
De vinder prisen for at have fortalt en historie, som ikke kun »fik bred dækning i USA og Europa«, men også »brødfødte en vigtig debat om de europæiske landes rolle i den amerikanske 'krig mod terror'«, lyder det på prisens hjemmeside.




























