Snittet bliver alment samfundsstof plus lidt ekstra sport. Og stilen bliver tabloid og benhårdt rettet mod de unge, dvs. de 15-39-årige.
»Det betyder, at manglen på ungdomsboliger er vigtigere for os end manglen på ældreboliger. Og på vores nye erhvervssider kommer vi til at skrive mere om unge iværksættere end om ældre mænd i jakkesæt«, siger chefredaktør Jonas Kuld Rathje fra Metroxpress, der i dag har præsenteret planerne for en storstilet relancering af gratisavisen.




























