Mediernes historiefortælling i Holger-sagen haltede

Kritik. Ole Sønnichsen er journalist og forfatter til undervisningsbogen 'Virkelighedens Fortællere'. Her 'anmelder' han DR's, B.T.'s og Politikens dækning i forbindelse med historien om Holger.
Kritik. Ole Sønnichsen er journalist og forfatter til undervisningsbogen 'Virkelighedens Fortællere'. Her 'anmelder' han DR's, B.T.'s og Politikens dækning i forbindelse med historien om Holger.
Lyt til artiklen

Om Danmarks Radios dækning »Den gode fortælling skal have identifikation, fascination og information. Problemet med Holgerhistorien er, at den ikke er et gram principiel og dermed kun lever af fascination og identifikation. Derfor er det at gå i selvsving, når TV Avisen bruger ti minutter på historien, samtidig med at der for eksempel er krig i Libyen. Et andet problem er, at DR forsøger at gøre det til en dannelsesrejse, hvor hovedpersonen er rejst ud og kommer hjem som et andet menneske. Da DR’s udsendte er direkte igennem til familien, siger Holger ikke et kvæk, og forældrene kan ikke svare meningsfyldt på spørgsmålet om, hvorvidt de kan kende deres søn, efter at han er tilbage. Det giver ikke mening, for han har trods alt kun været væk 24 timer«. DR’s svar »Vi har prioriteret udviklingen i Mellemøsten meget højt i lang tid. Der er intet i principielt i historien om Holger. Når vi alligevel prioriterer den, så er det fordi, det er en af de forholdsvis sjældne historier, som optager de fleste danskere. Det er en historie, som børnene snakker om i skolegården ligesom X Factor eller en begivenhed i kongehuset. Til gengæld er jeg enig i, at liveinterviewet med Holger var en fejl. Journalisterne kæmpede bravt, men det var en hurtig indskydelse, som ikke fungerede. Man kan ikke meningsfyldt interviewe en treårig live. Vi skulle have haft mere fokus på forældrene og have båndet interviewet og klippet i det«. Naja Nielsen, chef for TV Avisen

Om B.T.’s dækning »Avisens dækning kulminerer tirsdag med 13 sider. B.T. har blandt andet en fanplakat med ’Seje Holger’. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om redaktionen tager pis på os. Er det selvironisk? Det er god historiefortælling, at det første opslag handler om helten på hesten, som fandt Holger, hvorefter næste opslag giver os forældrenes reaktion, og det næste fortæller, at den omvendte jakke reddede hans liv. Derfra bliver det tynde sidehistorier, som ’Derfor fandt helikopterne ikke Holger’ og ’Politimand i vild jubel’. Trods de mange sider får historien først perspektiv om onsdagen, hvor man interviewer en psykolog og giver konkrete råd. Det lille perspektiv, som historien har, burde have været med fra starten«. B.T.’s svar »Vi har det godt med at bringe en glad historie. Mange har gjort sig lystige over, at vi har 13 sider, når Danmark er med i en krig i Libyen, men Holger er på danskernes dagsorden. Derfor er han også på vores dagsorden. Tag ud og gem-billedet var bestemt ikke ironisk. Vi diskuterede det meget internt. Måske var det ikke alvorligt nok i forhold til det, Holger havde været igennem, men vi blev enige om, at han var vores alle sammens lille Holger«. Peter Brüchmann, chefredaktør, B.T.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her