De tidligste radio- og tv-udsendelser bliver formentlig det første, eventuelle intelligente væsener andetsteds i universet kommer til at se og høre til menneskeheden. Af den simple grund, at signalerne har spredt sig fra vores klode med lysets hast, lige siden de første af dem blev udsendt.
I dag skulle Danmarks Radios første levende billeder således befinde sig nøjagtig 60 lysår ude i rummet, hvilket samtidig markerer et andet og generelt mere overset jubilæum: I dag har vi brokket os over dansk fjernsyn i præcis seks årtier. Hvilket godt kunne inspirere til et lille tankeeksperiment: Hvad nu, hvis det ikke var, hvad DR har sendt i hovedet på danskerne, de fremmede fik at se og høre som det første. Men hvad danskerne har sendt tilbage i hovedet på DR. Af møgfald. Hvis deres indtryk af mennesket som sådan og af dansken i særdeleshed byggede på, hvad vi i seks årtier har brokket os over, når vi har ringet til DR. Hvad ville de så tænke om os? Ja næppe, at det, vi er mest lidenskabeligt optaget af, er civilisationens akutte sociale, miljømæssige eller materielle udfordringer. Det er i hvert fald ikke, hvad der springer i øjnene ved et hastigt blik på listen over udsendelser, der har afstedkommet de voldsomste seerstorme. Oprøret mod Søren Ryge Først var der Trilles vise om »Guds øje i det høje«, der forholdt sig lovlig åbenhjertigt til, hvordan man som ung pige kan have det med sin krop. Men som efter afsyngelsen i fjernsynet 18. september 1970 udløste en sådan forargelse, at ingen rigtig kunne tale om andet. Længe. Seks år senere var det Gunnar Nu Hansen, der fik nationen i haserne. Det var dengang, foldboldlandskampe mod arvefjenden Sverige var dramaer på højde med verdenskrige og profeters genkomst, og eftersom det store flertal først så kampene i uddrag om aftenen, havde enhver med kendskab til resultatet værsgo at holde bøtte, indtil sammendraget var sendt. Hvilket DR-sportens Gunnar Nu Hansen glemte i lutter begejstring over, at Danmark havde vundet. På udebane. For første gang i 39 år.
