Københavns socialborgmester, Mikkel Warming, går i dagens Politiken i rette med et indslag, der blev bragt i DR's 21Søndag 26. maj.
Indslaget dokumenterer hashmisbrug hos mange unge beboere på Københavns Kommunes opholdssted Nexus i Jægerspris. Misbruget er dokumenteret ved hjælp af skjult kamera, men også en rapport og logbøger fra institutionen viser, at der er problemer med stoffer.




























