Hele mit liv har jeg altid været ude. Jeg ved ikke, hvad der ville ske med mig, hvis jeg kom hjem om eftermiddagen og skulle være inde, indtil jeg gik i seng. Når jeg kommer hjem, går jeg ud. Ej, jeg tager lige en lille lur først.
Vores modersmål er det eneste, vi alle har til fælles. Alle taler det – om det er smukt, jysk, københavnsk, gebrokkent eller kun ti sætninger, fordi man først lige er kommet til landet – og alle ved, hvornår sproget er i tomgang, og hvornår det virker.




























