Dansk instruktørs dagbog fra amerikansk tv-set: »Får et angstanfald, tænker jeg skal dø her, i det her fængsel«

Intenst. Tunnelsyn, budgetoverskridelser, giftige krybdyr og ufattelig hede var hverdag for Ole Christian Madsen.
Intenst. Tunnelsyn, budgetoverskridelser, giftige krybdyr og ufattelig hede var hverdag for Ole Christian Madsen.
Lyt til artiklen

North Carolina, 22. april 2013
Smukke landskaber. Sydstatsregn. Usle trailerparks. Tornadovarsler. Store steaks og elendig vin. To kæmpestudier, hvor der alligevel ikke er plads til den lejlighed, jeg gerne vil bygge. Må bygge den udenfor i stedet. ’Homeland’ har studie lige ved siden af. De kommer hele tiden ind og vil låne en hammer eller en tang. Irriterende. Endeløse locationkøreture i store hvide vans. Skuffende koldt her, i dag kun 3 grader om morgenen, besynderligt for sydstaterne.

Bor øverst oppe på 27. etage, kan høre elevatorerne under pres, de kører hele døgnet. Det tager 10 minutter at komme ud af bygningen, standser ved alle etager. Alle har hunde i de små lejligheder. I går 7 hunde og 14 mennesker i samme elevator. En af hundene, en stor Grand Danois, pruttede. Det stank. Men ingen sagde noget. Ingen siger meget i den her bygning. Fra nu af vil jeg frygte den Grand Danois.

Mødte American football player, som var dobbelt så bred som mig. Da han rejste sig for at hilse, blev han ved med at rejse sig. Har aldrig set et større menneske i mit liv. Har 4 store slagsmål og flere biljagter med efterfølgende crashes. I en 20-dages produktionsplan. Breaking new ground er blevet mottoet for ’Banshee’. De elsker, som om de hader hinanden i den her serie. Og slås, som om de elsker hinanden.

Monroe, North Carolina, 10. maj 2013
Kvindefængsel i Monroe. Første optagedag. Blev syg i nat. Feber og ingen søvn. Besynderligt. Jeg bliver tit syg EFTER optagelser, men aldrig før.

En times kørsel i trance til Monroe. Svedte og frøs hele vejen, gps’en var aggressiv som aldrig før. Næsten 39 i feber. Det ville aldrig gå, tænkte jeg. Tunnelsyn under de første 3 scener. Heldigvis en drømmesekvens, så måske gør det ikke noget, hvis alt er uforståeligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her