Det er bestemt ikke kun for sjov, det der foregår i det store kontor på anden sal i Bredgade 19, hvor Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, tilsammen Wulffmorgenthaler, holder til sammen med deres 5-10 ansatte.
For Wulffmorgenthaler er, efter ti år i spalterne i Politiken og et par år med skabelsen af satiresitet HeltNormalt.dk, der har 50.000 daglige besøgende, blevet et brand. Eller et comedy brand, som Mikael Wulff formulerer det.




























