DR 2's morgenflade får nu endnu et fast satireindslag ud over Rytteriets 'Snobber' og Søren Malling. Det er tiårsjubilaren på kanalen, Clement Kjersgaard, der skal stå for det ugentlige satireindslag 'Ugeekspressen', og de medvirkende spilles af Thomas Mørk og Julie Ølgaard.
Med 'satire' og 'Clement' i samme sætning kunne man måske forledes til at tro, at studieværten vil lave politisk satire med de velkendte figurer fra 'Debatten' på DR 2. Måske er han træt af de samme ti debattører med de samme ti holdninger og en debat, der af og til er svær at få op at flyve? Måske trænger Clement Kjersgaard til en arena, hvor han kan få pointerne til at stå endnu skarpere?




























