Pernille Rosendahl har tacklet større udfordringer end Blachman

Fødselsdagsfaktor. Pernille Rosendahl runder et skarpt livshjørne i dag.
Fødselsdagsfaktor. Pernille Rosendahl runder et skarpt livshjørne i dag.
Lyt til artiklen

»Du laver guld til jern!«. Sådan tordnede det selvudnævnte musikorakel Thomas Blachman mod Pernille Rosendahl efter sidste fredags ’X Factor’. Gennem de sidste par sæsoner har de to givet den som den dynamisk slagsmålsduo, der er den egentlig drivkraft i det populære tv-show. Det handler ikke om musikken eller konkurrencen mellem den og den anden færing, men om slagudvekslingen langs dommerbordet. Det er her, showets egentlige dynamik findes, mellem den uregerlige Blachman og den empatiske Rosendahl. Og hun mestrer rollen til perfektion, fordi den ligger naturligt til hende. Hun smiler med en tilpas blanding af omsorg og opfordring, skamroser de skrøbelige talenter og svarer igen, når Blachman i sit erklærede korstog mod den bevidstløse smag skyder til højre og venstre. Uden at skulle anstrenge sig er hun good cop over for den iltre bad cop.

LÆS OGSÅ DR vil ikke lade Nicoline Simone optræde til X Factor-finale

Valgte musikken fra gymnasiet Blachman kan skrue nok så meget op for retorikken, det sætter ikke uorden i pandehåret. Pernille Rosendahl har altid været vant til at skulle klare sig selv og er ramlet ind i værre modvind i livet. Som midterbarn i søskendeflok på tre er Pernille Rosendahl vokset op først i Nordjylland og siden på Falster. Og et eller andet kreativt har de hældt i havregrøden, for lillebroderen er hiphopproduceren Vagn Luv og storesøsteren er filminstruktøren Christina Rosendahl. Selv valgte Pernille Rosendahl musikken i slutningen af gymnasiet. Inden hun nåede til de afsluttende eksaminer, blev hun lokket ud på landevejene af Annisette og Thomas Koppel, der havde den unge Rosendahl som kor i Savage Rose – både på turné og under indspilning af albummet ’Månebarn’ i 1992. Siden begyndte Rosendahl at skrive egne sange, og efter sin fars alt for tidlige død rykkede Pernille Rosendahl i midten af 1990’erne til London for at arbejde med den anerkendte producer Tim Simenon. De indspillede en plade, og Rosendahl blev tilbudt kontrakt med Virgin, men hun takkede nej. Hun ville lave musik, hun kunne stå inde for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her