TV 2 må ikke byde på Radio Møller

Lyt til artiklen

Så er TV 2 også stået af den nye radiokanal, som i folkemunde er døbt Radio Møller.

TV 2 havde sammen med JP/Politikens Hus planer om at byde på den licensfinansierede kanal på FM4, men forleden trak JP/Politiken sig, og nu er det så TV 2’s tur. Det sker dog ikke frivilligt. Ifølge TV 2-direktør Merete Eldrup er det EU-kommissionen, der sætter en stopper for radioeventyret. Kommissionen har meddelt Kulturministeriet, at TV 2 ikke må drive sådan en kanal, så længe omstruktureringsplanen for TV 2 ikke er endeligt godkendt. »Det er meget ærgerligt, at vi ikke må være med«, siger Merete Eldrup. »Men vi har hele tiden vidst, at der var en EU-usikkerhed om, hvorvidt TV 2 overhovedet måtte byde«. Misforståelse om begrebet 'kanaler' Da TV 2 for to et halvt år siden var på randen af konkurs, fik stationen et statslån, og med det fulgte nogle krav fra EU om, at TV 2 ikke måtte starte nye kanaler. »Vi havde imidlertid ikke opfattet ’kanaler’ som radio, men som tv-kanaler, så vi regnede egentlig med, at vi godt måtte byde. Det har EU så meget klart tilkendegivet nu, at vi ikke måtte. Det føles som en spændetrøje – der er mange kanalplaner, vi har måttet stoppe, og det er en rimelig stor begrænsning for et lån, der endte med ikke at blive så stort, og som vi har betalt tilbage med renter«, siger Merete Eldrup. Hun fastholder, at TV 2 ville have budt på FM4-kanalen, selv om samarbejdspartneren JP/Politikens Hus har trukket sig. »Vi mente, at vi havde skruet et rigtig godt bud sammen, og syntes, at vi var en stærk spiller med News og den radioerfaring, vi trods alt har fået. Så det kunne have været rigtig interessant«, siger Merete Eldrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her