Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klik. Et selfie er et selvportræt taget med mobiltelefonen. Her har Sophia Hybel taget et selfie.
Foto: katinka Husted og Mie Waldorff

Klik. Et selfie er et selvportræt taget med mobiltelefonen. Her har Sophia Hybel taget et selfie.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvportrætter er det nye sort: Oxford Dictionary kårer 'selfie' til årets ord

Politiken går tæt på fænomenet med at fotografere sig selv og dele det med verden.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg løfter hovedet en anelse for at skjule dobbelthagen og gør mig umage for at se intellektuel ud, mens jeg stirrer ind i smartphonen.

Bag mig hænger opslagstavlen med fotografiet af Louis-Ferdinand Céline, som skal sørge for, at mit selvportræt også får et litterært skær.

LÆS OGSÅ

Så tager jeg billedet og lægger det ud på Facebook. Jeg har nu fabrikeret en selfie. Under billedet spørger jeg mine FB-venner, hvad der egentlig er at sige om den slags billeder?

»At man skal lade være, medmindre man står alene på toppen af Kilimanjaro«, svarer en af vennerne.

De fleste andre reaktioner er lige så dystre i tonen. Mine FB-venner er nok også for rustne i det til at påskønne en selfie. Må have fat i nogle typer med mere åbne sind. Kort sagt: Nogle unge.

En time senere sidder jeg omkring et bord sammen med min yngste datter og fire af hendes klassekammerater fra 2. g på Christianshavns Gymnasium.

»Hvad handler det om med de her selfies?«, spørger jeg.

»Det er lidt af et fameræs. Det er selviscenesættelse. Det er for at vise et andet jeg. Den, jeg ville ønske, jeg var ...«, siger rødhårede Carla Wedderkopp.

Men hov, hvad er overhovedet ideen med at skrive om det her fænomen? Det er jo mildest talt ingen nyhed, at folk tager billeder af sig selv med smartphonen. Nej, men det er nyt, at den fine, britiske ordbog Oxford Dictionary har kåret selfie som årets ord. Med denne definition:

»Et fotografi, man har taget af sig selv; typisk taget med en smartphone eller et webkamera og uploadet til et socialt medie«.

At skide på Snapchat
Der er tre piger og to drenge omkring bordet på Christianshavn. Forbløffende nok viser det sig, at ingen af pigerne har en smartphone. De er derfor ikke storproducenter af selfies. Drengene er mere flittige.

Det er den omvendte verden. Normalt er det mest piger og unge kvinder, der udstiller billeder af sig selv. Ofte sparsomt påklædt og i ret udfordrende positurer.

»Vi har talt om, hvor åndssvagt det er at tage billeder af sig selv i undertøj ...«, siger Sofie Harboe.

»Hvis du er usikker på dig selv, kan du finde på at sende billeder af dine bryster til alle drengene«, siger Carla Wedderkopp. »Det kan ende med at ødelægge dit liv«.

At poste selfies med en eller anden form for erotisk indhold kaldes sexting, finder jeg ud af. Fyrene beder pigerne om at sende billeder af deres nøgne kroppe, oplyser mit ekspertpanel. Og visse fyre kan godt lide at rundsende billeder af deres overkroppe, især hvis de er veltrænede.

De mest arrangerede og flatterende billeder lægges på Facebook. Her gælder det virkelig om at tage sig godt ud. På Instagram slipper der lidt flere billeder igennem selvcensuren. Og så er der Snapchat.

På Snapchat slettes tekst og billeder højst ti sekunder efter, at modtageren åbner forsendelsen. Det er på Snapchat, man publicerer de slemme selvportrætter til særligt udvalgte personer.

»Normalt lægger du en selfie ud for at vise, hvor sej du er. På Snapchat er det mere billeder, du har taget i en koger«, siger Frederik Milland.

Det er jo rart for ens ego med lidt anerkendelse

»En af vores venner sendte en overgang snaps af sig selv, mens han sad og sked ...«, bidrager William Dinesen.

Det begyndte med egypterne
Selfien er blot et nyt kapitel i historien om selvportrættet, som før i tiden mest blev dyrket af billedkunstnere. En af de første var egypteren Ni-Ankh-Ptah, som cirka 2.350 år før Jesus' fødsel skar sig selv ind i et limstensrelief, der forestillede nogle fiskere i en båd.

Men selvportrættet udviklede sig først for alvor fra midten af det 15. århundrede, da man ikke længere bare så kunstnerne som håndværkere, men mere som frie, individuelle ånder med højere social status.

En af pionererne var den flamske maler Jan van Eyck, som i 1433 fremstillede sig selv iført en rød turban. Den stigende kvalitet af spejle gjorde også sit til, at kunstnerne i de følgende århundreder sprøjtede selvportrætter ud. Modellen var jo altid lige ved hånden.

Kunstnerne fremstillede tit sig selv i mindst lige så heroiske og idealiserede versioner, som nutidens selfister har en iøjnefaldende tendens til at gøre.

Med tiden blev kunstnernes selvportrætter mere skånselsløse, mere selvudleverende og psykologisk dybdeborende, som da Edvard Munch malede sig selv som en levende død, stående mellem et bornholmerur og den seng, han vel regnede med snart at ende sine dage i.

Et selvportræt handler ikke bare om at tolke sig selv, men også om at tolke sig selv i forhold til den omgivende verden. En verden, hvor grænserne mellem befolkningsgrupper og sociale klasser efterhånden er så diffuse og flydende, at det ikke er nemt at definere, hvem man er, og hvor man hører til.

Det er her, smartphonen kommer ind i billedet.

Med kameraet holdt ud i strakt arm kan man helt eller delvis konstruere og iscenesætte sin identitet.

En del varianter
Researchere fra Oxford har fundet ud af, at ordet selfie blev brugt første gang i 2002, da en australier skulle beskrive et foto, vedkommende havde taget af sig selv efter et blodigt styrt på en trappe, muligvis i en brandert.

Siden da har fænomenet bredt sig med epidemisk hast, og det er langtfra kun teenagepiger, der fotograferer sig selv. Alle mulige popsangere, fodboldspillere, politikere, realitystjerner og andre, der holder af at være synlige, uploader billeder af sig selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv pave Frans har lavet en selfie, eller rettere: En flok unge fik ham lokket med på et gruppeselfie. En underkategori af selfien, man vel kunne kalde en ussie, som en af mine facebookvenner foreslår. »Eller hedder det virkelig ourselfies?«, spørger vennen.

Selfien findes i det hele taget i en del varianter, fortæller en kollega, som er godt inde i sagerne. Hvis man fotograferer sin mad, er der tale om en foodie.

»Og så er der selvfølgelig footies«, siger kollegaen. Hun uddyber, da hun ser mit blanke ansigtsudtryk:

»Det er, når man fotograferer sine fødder – hvilket mange gør, især i vandkanten«.

En anden populær udgave af selfien er fitting room selfien, altså når man tager billeder af sig selv, mens man prøver tøj. Og så er der de selfies, hvor man hiver sit lille barn med ind i billedet.

»Jeg kalder dem childies ...«, siger min kollega.

Små udbrud af pigestolthed

Jeg får Mie Waldorff i røret. Hun er 16 år, bor i Lynge og er en erfaren bruger af de sociale medier. Jeg spørger hende, hvorfor hun laver selfies?

»Det er sådan lidt blærerøvsagtigt. Ligesom når du er på ferie og tager et billede af dine tæer ved poolen, så man kan se, at du er der«, siger Mia Waldorff.

Hun tager en masse billeder, vælger det bedste og gør det ekstra lækkert med diverse effekter. Nogle billeder lader hun ligge i mobilen og bruger dem som en slags dagbog. Hun kalder det en selfie of the day.

LÆS OGSÅ

»Så kan jeg sidde og kigge tilbage og se en udvikling. Sådan nogle før og nu-billeder ... Hvis jeg synes, det er rigtig godt, lægger jeg det på Instagram«.

I USA har kåringen af selfie som årets ord fået feminister til at diskutere, om det er godt eller skidt, at unge kvinder i så stor stil iscenesætter sig selv på nettet.

Selfiebølgen lærer unge kvinder, at det gælder om at være dekorative, at alt handler om at se godt ud, mener den ene lejr. Niks, lyder det fra eksempelvis nyfeministen Rachel Simmons. Selfies viser tværtimod, at unge kvinder tager kontrollen over, hvordan de præsenteres ude i verden.

»Tænk på alle disse billeder som små udbrud af pigestolthed ...«, udtaler Rachel Simmons på internetmediet Slate.

For Mia Waldorff er det ikke så indviklet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler egentlig bare om at blive set«, siger hun. »Det er noget med at skabe blikfang i den der kæmpe bunke af billeder, så folk ser mit billede i stedet for alle mulige andre. Og så skal folk like det. Det er jo rart for ens ego med lidt anerkendelse«.

Det er sådan, det er, bekræfter gymnasieeleverne fra Christianshavn.

»Vi griner jo ad folk, der har lagt en selfie op og så kun får to likes«, siger William Dinesen.

Det er så her, jeg går ind og kontrollerer min egen selfie på Facebook. Der er 17 likes. Ikke det helt vilde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden