Rasmus Mark Pedersen, der er formand for Journalisterne under Dansk Journalistforbund, erklærer sig »totalt chokeret« over de forhold på ugebladet Se og Hør, der er blevet oprullet i de seneste dage.
»Det er uden sammenligning den værste sag i dansk pressehistorie, som jeg kan komme i tanke om, hvor lovgivningen i den grad er blevet tilsidesat«, siger Journalisternes formand.


























