To gange i den forløbne uge fik jeg lov til at føle mig helt og aldeles som dansker. Uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg egentlig havde lyst til det, kunne lide det, eller hvad og hvem jeg forbandt det med. Jeg var bare dansker lørdag og torsdag aften, forbundet med mine landsmænd. Sådan er det, når bolden pludselig ruller i samme retning for os alle sammen. Med de udsendte kommentatorer i tv som vores fælles livline. Makkerparret på tilskuerpladserne på et fjernt stadion er dem, der skal forbinde os med begivenhederne og spillerne på banen. Det er dem, der skal analysere og udlægge de begivenheder, vi selv kan følge og se. Så vi bliver klogere på spillet. Og det er også dem, der skal sætte ord på vores glæde eller frustration. To kommentatorroller I begge mine anfald af danskhed var DR den udvalgte tv-kanal med Henrik Liniger og Jan Kalborg. Liniger i den traditionelle, journalistiske rolle med overblikket og eksperten Kalborg med den nørdede indsigt helt ned i detaljerne. Som vi nu alle ved, var de to kampe væsensforskellige. Den første vandt vi, og så er ord jo egentlig overflødige, hvorfor opgaven med at tale kampen i land på tv er til at overkomme. Den anden tabte vi, og så er speakerne skydeskive for de snigende frustrationer i sofarækken. Alt, hvad de siger, kan og vil blive brugt imod dem. Ligesom når hændervridende meteorologer må præsentere endnu en regnfuld vejrudsigt i højsommeren.
LÆS ERIK JENSENS ANMELDELSESverige slår Danmark i VM-fjernsyn Lad os bare sparke alt høfligt fnidder væk og konstatere, at Liniger og Kalborg ikke klarede opgaven meget bedre end vores sørgeligt anonyme landshold og en rent ud skrevet fissefornærmet landstræner, der burde tænke længe over sin dumstædige fastholden i veteraner og over, hvordan den manglende stil matcher hans visioner om offensiv fodbold. Sorry. Det måtte ud. Og lad os så komme til de skarpe herrer ved de 100 procent mandsdominerede fodboldmikrofoner i dansk fjernsyn. Formodentlig fordi man i tv mener, at ekspertisen er så meget større hos herrerne? I så fald er det forunderligt, hvor mange indlysende banaliteter, selvfølgeligheder og ligegyldigheder der slipper ud mellem læberne på holdene fra både DR, TV 2 og Canal 9. For langsom reaktion Torsdag aften startede Jan Kalborg med at servere en diskutabel påstand som indlysende sandhed, allerede inden kampen gik i gang. På spørgsmålet om, hvorfor Thomas Kahlenberg var foretrukket frem for Jesper Grønkjær i startopstillingen, vurderede eksperten skråsikkert: »Det er selvfølgelig, fordi der er brug for en hurtig kombinationsspiller, og det er Thomas Kahlenberg«. Javel, men hvad er Jesper Grønkjær så? En langsom antikombinationsspiller? I don’t think so. Langt værre blev det selvfølgelig, da kampen kom i gang og hurtigt afslørede et dansk hold uden gnist, tænding, vilje eller – nå ja – hurtigt kombinationsspil. Toppet af målmand Thomas Sørensen, der åbenbart havde bestemt sig for at sende sit hold på sommerferie med et solidt drop. Mens hele nationen på tv kunne se en forvirret målmand stepdanse på sin målstreg, inden han forgæves kastede sig, reagerede Liniger og Kalborg lige så langsomt og konstaterede alt for sent, at der muligvis var tale om et drop. Et af alt for mange eksempler på, at fodboldfagligheden såmænd nok er i orden hos de udvalgte kommentatorer, som til gengæld har den flinke danske klaphat trukket helt ned over øjnene. Eller også er de bange for Morten Olsen, anfører Jon Dahl eller Dansk Boldspil-Unions pressechef Lars Berendt? Flinke floskler »Jon Dahl gør, hvad han kan«, insisterede Liniger således, mens den danske anfører sled ihærdigt i bestræbelserne på at sparke benene væk under sig selv. På BBC lød den noget mere sandfærdige – og ikke nationalt farvede vurdering – samtidig: »The out of form striker can hardly make contact« (»angriberen, der ikke er i form, kan dårligt nok komme i kontakt med bolden«). Hvorfor skal vi spises af med disse flinke floskler om, at Jon Dahl »er lige ved – igen«, »er, hvor han skal være« (ja, hvor helvede skulle han ellers være – i Brugsen?), »arbejder stenhårdt for holdet« og »udfører et kolossalt løbearbejde«, når manden tydeligvis hverken har timing, form eller selvtillid? Fortæl os noget, vi ikke kan se Tilsyneladende har alle danske tv-kommentatorer (måske med undtagelse af Niels Christian Holmstrøm, som vi savner desperat ved dette VM) gået i den samme flinkeskole. Værst er de tidligere spillere, der stadig føler sig som en del af holdet eller miljøet, personificeret i TV 2’s Martin Laursen, der er så rar og flink, at han kommer til at lyde naiv og småt begavet, fordi han alt for ofte taler imod det, vi alle kan se nådesløst udstillet på tv-billederne. Mens minutterne krampagtigt snublede af sted på Royal Bafokeng Stadium i Rustenburg, begyndte Liniger og Kalborg at trøste og opmuntre seerne. »Der er masser af tid at gøre godt med«, lød sidstnævntes mantra igen og igen. Mens Liniger gudhjælpemig tog fat på den gamle kliche om, at vi som lille land jo også skal være glade for overhovedet at være med.
