Hvordan vil du forklare præsident Vladimir Putins store popularitet, ud over Krim-faktoren?
»Kremls propaganda er uhyre effektiv. Russernes flertal tror reelt, at demokrati er båret af vestlig ondskab. For flertallet er Putin bærer af retfærdighed. Vores folk leder efter en iboende retfærdighed, inspireret af forfattere som Dostojevskij og Tolstoj. Mens meningsmålinger viser, at russere tager afstand fra korruption og magtmisbrug og ved, at den skamløse elites idé om retfærdighed er lig med varetagelse af egen personlig magt, frikender flertallet Putin«, siger Novaja Gasetas chefredaktør, Dmitrij Muratov.




























