En udtalelse fra den tidligere chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, under en afhøring hos politiet, var direkte årsag til en sigtelse mod Aller Media i sagen om tys-tys kilden og muligt brud på tavshedspligten for offentligt ansatte.
Det kom frem under anklagemyndighedens fremlæggelse af sagen i Højesteret i dag, hvor der er møde om, hvorvidt politiet må kigge i beslaglagde computere og telefoner.



























