Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DR/Conny Kaalund O'Carroll
Foto: DR/Conny Kaalund O'Carroll

Fordel. Nok tager store internationale platforme som Netflix og YouTube en stor af medieforbrugernes tid, men danskerne vil altid prioritere dansk tv, og ingen international udbyder har 'Den store bagedyst'.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medieforsker: Børn og unge er vores kanariefugle i minen

De yngste målgruppers medievaner er i skred - og det er værd at hæfte sig ved, konkluderer ny rapport.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor sidde og vente på, at der er en programplanlægger, der tilfældigvis rammer lige præcist dit behov på rette tid og sted?

De unge gider i hvert fald ikke. Hvis de se det flabede popfænomen Charli XCX bryde skolens regler i sin nyeste video, skal det ske øjeblikkeligt. De tager det indhold, de vil have, når de har brug for det.

LÆS ARTIKEL

Deres yndlingsmediebrands er da også Spotify, Netflix og YouTube, der alle leverer on demand-indhold på mobil, computer og tablet.

Det er nogle af de fund, som DR’s medieforskere netop har publiceret i den 74 sider lange rapport ’Medieudviklingen 2014’. Her kan man blandt andet læse om, at flere er blevet cable cuttere og shavere, det vil sige bevidste forbrugere, der skrotter eller nedbarberer tv-kabelpakker, at konkurrencen om rettigheder til store sportsbegivenheder er blevet intensiveret, og at 40 procent af de 60-74-årige bruger tablets. Men det er børn og unges vaner, der synes mest interessante at fordybe sig i. For det er de dem, der flytter sig mest, og samtidig tegner de profilen af fremtidens medieforbrugere.

Og for dem er fjernsyn ikke det samme som kassen på kommoden.

»Når jeg spørger børnene, om vi skal se tv, så går de hen og tager IPaden, og det var ikke det, jeg mente. Det gør børnene interessante. Forandringen er hos børnene, for de har hidtil været underlagt deres forældre, men den ny teknologi er blevet så nem, så det er lettere at betjene en iPad end et fjernsyn. Det betyder, at børn har taget magten over deres eget mediebrug«, forklarer leder af DR Medieforskning, Dennis Christensen.

LÆS ARTIKEL

Modellervoksfilm hitter

I dag har hele 30 procent af de 3-6-årige førskolebørn deres egen tablet, 56 procent af de 7-12-årige deres egen smartphone, 53 procent har deres egen tablet, og 50 procent har deres eget tv.

Mens tendensen indenfor børneunderholdning på tv tidligere har været, at der skulle være et element af læring eller opdragelse i det, kan børnene nu selv bestemme, om de vil se den samme mini-film om modellervoks om og om igen på Youtube. Mens de 3-12 årige ser mindre tv (et fald på 11 procent fra 2013-2014), så er Youtube er blevet en stærk konkurrent.

»Hvor vi andre måske bruger YouTube til at se, hvordan man tætner en utæt tagrende, så bruger de det som en medieplatform«, siger Dennis Christensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 7-12-årige bruger tilsammen mere tid på smartphone, tablet og computer, end de bruger foran tv’et. Og når medieforskerne spørger dem om, hvilket apparat de vil savne mest, er det kun 26 procent af alle tweens, der vælger tv’et, mens 35 procent siger, at de vil savne deres tablet mest. Jo ældre børnene bliver, jo mere foretrækker de deres bærbare enheder frem for fjernsynet og klassisk broadcast-tv.

Grin og afslapning

Og hvad betyder så noget for målgruppen af unge? Rapporten fastslår, at de søger underholdning, der er afslappende, sjovt, lettilgængeligt og nemt at afkode, noget der egner sig som samtaleemne med vennerne og med et indhold, man kan identificere sig med. Det er underholdning som satireshowet Danish Dynamite, realityserien ’Familien fra Bryggen’, og det typisk TV 2 Zulu, Kanal 4, Netflix eller YouTube, de tuner ind på, når de søger afslapning. For eksempel er det et stort trækplaster, når Zulu om søndagen tilbyder binge watching af gamle Beverly Hills-afsnit til dem, der brug for at stene i sofaen og pleje tømmermænd.

De 15-25 årige bruger mere end dobbelt så meget tid på at streame som den samlede befolkning. Blandt de 15-29-årige fylder Netflix alene 37 minutter dagligt, hvilket DR Medieforskning betegner som en »eksplosiv stigning« fra 2013 på 23 minutter. De unge bruger også tjenester som Viaplay, YouTube (der kaldes ’de unges schweizerkniv’, fordi de bruger siden som indgang til hvad som helst, når som helst, hvor som helst) og DRs streamingtilbud langt mere end de ældre målgrupper og spenderer samlet en time dagligt på de mest udbredte streamingtjenester. Til sammenligning bruger den brede befolkning cirka en halv time.

»Børn og unge er ikke helt så dovne omkring deres medieindhold. Man kan tænke sig, at en del af dem vokser op med, at tv ikke handler om bare at læne sig tilbage og lade sig underholde. De kræver at indholdet skal være topgodt, at det skal være tiden værd. For dem er tv’et ikke et koma-akvarium. Når det skal være tændt, vil man have høj kvalitet. Det er bestemt en mulighed. Vi står i dag i transitionsfasen. De ældste slapper af, men vi kan se, at børn og unge rykker. Vi skal ikke bare læne os tilbage og sige, at de bliver klogere og vil se ’Hammerslag’ sammen med os andre«, forklarer Dennis Christensen, leder af DR Medieforskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mærkeligt sprog er en fordel

At man kan bruge de unges medievaner til at pejle sig ind på fremtidens medieudvikling, blev dokumenteret så sent som onsdag aften. Her fastslog Netflix, at nok er streaming er allerede stort i dag, men det fremover bliver rigtigt stort. Firmaet offentliggjorde planer om at udvide forretningen fra de nuværende 50 til hele 200 lande inden for det næste år. Samtidig skruer tjenesten op for antallet af egenproducerede tv-serier og kaster sig desuden ud i at produceres spillefilm.

Umiddelbart lyder det som om DR, TV2 og andre traditionelle kanalbrands skal kigge sig over skulderen. Men medieforskeren er ikke så bekymret.

»Vi har den fordel, at vi taler et mærkeligt sprog. Det er den store forskel, og danskerne foretrækker dansksproget indhold. Du finder stadig ikke ’Den store bagedyst’ på Netflix«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden