Fotoforbud vækker europæisk ramaskrig

Skal det være forbudt at bruge et foto af Operaen på Holmen i en artikel eller på et postkort uden at spørge Henning Larsen Architects om lov først? Og hvad med dit billede af kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets holocaustmonument i Berlin?

Et nyt forslag om harmonisering af EU’s regler om brugen af fotografier af bygninger og offentlige kunstværker har de seneste dage vakt opmærksomhed og sine steder bestyrtelse på tværs af kontinentet. I dag kommer det til afstemning i parlamentet i Strasbourg.

»Europaparlamentet er af den opfattelse, at erhvervsmæssig brug af fotografier, videomateriale eller andre billeder af værker, der fysisk befinder sig permanent på offentlige steder, altid bør være underlagt en forudgående tilladelse fra ophavsmændene eller fra en fuldmægtig, der handler på deres vegne«, lyder forslaget, der gled igennem parlamentets retsudvalg i juni.

Men hvis den formulering bliver vedtaget og gjort til et egentligt forslag af kommissionen i Bruxelles, kommer friheden til at fotografere og offentliggøre billeder alvorligt under angreb, lyder kritikken. Mest markant advarer online-leksikonet Wikipedia på sin forside om, at »titusinder af billeder af offentlige steder i Europa«, der i dag ligger frit tilgængeligt på hjemmesiden, vil skulle fjernes på grund af brud på ophavsretten.

Forskellige frihedsgrader i EU

»Det er voldsomt problematisk. For det første kan man diskutere det rimelige i, at man overhovedet skal have tilladelse til at bruge et billede af en offentlig ting, der kan ses af alle. Desuden er kommerciel udnyttelse her meget uklart defineret. Er det kommerciel udnyttelse, hvis du lægger et billede på Facebook, som er en kommerciel tjeneste?«, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, om forslaget, som i skrivende stund har fået 450.000 europæere til at skrive under på en protesterklæring.

Borgere i EU nyder i dag vidt forskellige frihedsgrader, når det gælder kommerciel brug af fotografier af bygninger og offentlige kunstværker. Man kan frit udnytte fotografier af den nye rigsdag i Berlin eller Anish Kapoors snørklede skulptur ved det olympiske stadion i London kommercielt.

Imens er eksempelvis de danske regler noget strammere, når det gælder kunstværker, og i København er det således ikke tilladt at bruge billeder af eksempelvis Den Lille Havfrue uden tilladelse fra billedhuggeren Erik Eriksens arvinger. I Frankrig og Italien er der praktisk taget lukket for enhver fotografering af de beskyttede bygninger og værker.

Blandt de danske EU-parlamentarikere, Politiken har talt med, er der ingen opbakning til en stramning af reglerne.

»Det er et skråplan, uanset hvordan den bestemmelse formuleres. For min gruppe er det afgørende, at den kommer helt ud. Jeg tror også, at det lykkes, for vi har virkelig mobiliseret for at skabe et andet flertal i parlamentet, end der var i retsudvalget«, siger Morten Messerschmidt (DF).

Ingen havfrueporno

Christel Schaldemose (S) vil også have formuleringen fjernet. De socialistiske medlemmer af retsudvalget, der lod den passere i første omgang, har slet og ret »klumret i det«, mener hun.

»Hvis Frankrig vil have nogle strammere regler, som de har, så fint med mig. De skal bare ikke pålægge os andre det. Vi har rigtigt nok nogle mere restriktive regler i Danmark end i Tyskland, og jeg kan godt se en pointe i at forhindre, at et logo som Den Lille Havfrue kobles til porno eller sådan noget. Men dette forslag ville bringe os meget tæt på de strammere franske eller italienske regler«, siger hun om formuleringen, der blev foreslået af det liberale franske medlem Jean-Marie Cavada.

Selv om Venstres Ulla Tørnæs sidder i den samme liberale gruppe, vil hun ligesom de øvrige danske parlamentsmedlemmer stemme imod det samlede forslag, hvis ikke formuleringen bliver fjernet, siger hun.

Skal formulering blive til EU-lovgivning, kræver det, at EU-kommissionen stiller den som et egentligt forslag, som siden vil skulle behandles i ministerrådet og parlamentet igen. Det anser både Venstre og Socialdemokraternes medlemmer for højst usandsynligt, hvorfor de helt store alarmklokker ikke er nødvendige, lyder det fra partiernes medlemmer. Morten Messerschmidt er uenig.

»Hvis et udvalg i Folketinget indstillede noget lignende til vedtagelse, ville de fleste nok tage det ganske alvorligt og ikke forsøge at tale det ned«, siger han.