Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

KAREN MED KJOLEN. Karen Grue var i sommeren 1970 med på særtoget til Thylejren iført sin studenterkjole, som hun havde klippet to huller i. »Vi troede, at vi kom af med skamfuldheden. Men nu er den jo tilbage«, siger den nu 66-årige kvinde. Foto: Gregers Nielsen

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bryster anno 2015 lever et liv, de aldrig har levet før

Danske kvinder dækker deres bryster med bikinitoppe og badedragter, fordi nøgenheden ikke længere føles naturlig. Det føles som et tilbageslag i frihed, siger en af hippiebevægelsens kvinder. Men brysters betydning har altid ændret sig, og blandt unge kvinder gryr oprøret måske på ny.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kjolen strammede over brysterne.

Karen Grue havde syet den af et naturfarvet indisk silkesjal, der ikke havde været helt stort nok. Det var lige gået an, da hun havde haft kjolen på til sin studenterfest i 1967, men da hun fandt den frem igen 3 år senere, besluttede hun sig for at klippe et rundt hul ved hvert bryst.

Inspirationen var slangegudinden fra Knossos-paladset på Kreta, der blottede brysterne.

»Jeg var ikke interesseret i opmærksomhed, og det var ikke tænkt som en provokation. I den tidlige hippietid fandt vi på alt muligt, og jeg ville ikke bruge så meget tid på at tænke, men mere bare gøre, hvad jeg følte«, fortæller den nu 66-årige Karen Grue.

Den unge Karen Grue havde allerede haft studenterkjolen med hullerne på til en fest og danset rundt med sin kæreste, uden at hun oplevede, at det blev opfattet som »noget særligt«. Et par venlige bemærkninger havde hun fået, det var alt. Da hun en julidag noget tid efter steg om bord på særtoget til Thy-lejren, forekom det naturligt at trække i kjolen igen.

»Der var lagt op til, at turen skulle være en fest, så derfor tog jeg den på. Hvis ikke jeg var blevet fotograferet i toget, tror jeg ikke, at man havde tænkt mere over det«, siger Karen Grue.

At kjolen, der blottede den unge kvindes bryster, også kunne opfattes som noget seksuelt, var sådan set i orden.

»Det var på den tid, pornografien blev frigivet, men det var jo ikke den rå porno som i dag, hvor kvinder er objekter. Vi havde en forestilling om, at vi kunne sætte os fri af forbud og skamfuldhed. At vi kunne slippe for pinlighed. Det, jeg forsøgte at sige, var jo, at nøgenheden ikke er frygtelig eller forkert«, fortæller Karen Grue.

I dag tilhører hun den majoritet af danske kvinder, der dækker sig til, når de går på stranden.

»Nej, jeg ville ikke være topløs. Måske ville jeg gøre det, hvis andre gjorde det. Men ellers nej«, siger Karen Grue.

Nypuritanisme

Den tidligere hippie er på den måde i tråd med tidsånden. Mens det i 1970’erne og de følgende årtier blev normen for et bredt udsnit af danske kvinder at være topløse i offentlige rum som strande og parker, er det nye normale, at danske kvinder dækker brystet til.

Kun 4 procent af danske kvinder bader topløse altid eller for det meste, mens 85 procent aldrig eller sjældent gør det, viser en måling blandt 1.202 danskere, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af de danske kvinder mellem 40 og 69 år tidligere har badet topløse, men ikke gør det længere.

Tendensen er blevet kaldt nypuritanisme. Men det er en forsimpling, mener lektor Hilda Rømer Christensen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

I Vesten har brysterne været en særlig udtalt kampzone

»Ofte taler man om en tilbagevenden til 1950’ernes idealer, men jeg mener, at dagens puritanisme har et helt andet udgangspunkt end tidligere, og der er nogle enorme paradokser. For samtidig med at de færreste unge kvinder i dag ville lægge sig topløse på stranden, ser vi unge udstille sig selv og dele intime detaljer om sig selv i realityprogrammer og på sociale medier«, siger hun.

Topløsheden er nemlig ikke ude af vores kultur. Det blottede kvindebryst har siden 2007 suset forbi os på busserne over hele landet i reklamen for Nygart Privathospital.

Vi ser bare bryster i kampagner for tøjmærker såsom American Apparel og Moss Copenhagen. Vi ser dem i musikvideoer og i tv-serier som ’Game of Thrones’, ’Orange is the New Black’ og ’Californication’. Vi har set dem på teatret, f.eks. i Det Kgl. Teaters ’Lulu’ med Danica Curcic på scenen.

Men i den nye virkelighed er det kontrollerede gengivelser af kvindebryster, der stilles til skue, når de lever op til idealet om fyldighed, jomfruelighed og er uberørt af tid og tyngdekraft.

Det, som er forsvundet af syne, er »det naturlige bryst«.

»Det naturlige bryst er blevet skubbet i baggrunden til fordel for det seksualiserede bryst. Kvinder har mistet troen på, at de kan gå topløse på stranden og værne sig imod at blive seksualiseret, som det lykkedes for kvinder i tidligere generationer«, forklarer Sine Nørholm Just, lektor i kommunikation, ph.d. på Copenhagen Business School.

I den unge generation anses det for stort set umuligt at være topløs og ikke-seksualiseret på en og samme tid. Det forklarer den unge feminist, skribent og studerende Emma Holten, der kalder tendensen hyperseksualisering.

»Den kvindelige krop kan ikke eksistere i et vakuum. Den eksisterer i resonans med blikkene på den. Vi ser nu konstant den kommercialiserede nøgne krop i reklamer og porno, hvor den altid tjener en funktion og altid sælger noget. Der er derfor nu en udbredt forestilling om, at det at vise bryster ikke kan være en ikke-seksuel handling. Desværre«, siger Emma Holten.

Isoleret set er seksualiseringen ikke så farlig igen, mener hun. Problemet er, at seksualiseringen nu går hånd i hånd med fornedrelsen.

»På et tidspunkt er vi begyndt at associere seksualisering med objektivisering og dehumanisering. Det er jo der, det går galt. Jeg tror, at det er lige præcis det, mange unge kvinder er opmærksomme på. Har jeg lyst til at blive et seksuelt dehumant objekt? Nej, det har jeg faktisk ikke lyst til. Derfor dækker man sin krop til«.

Emma Holten tilføjer så:

»Det er fandeme en ærgerlig ting, som mange kvinder er enormt triste over. Vi har jo en kæmpe hunger efter en menneskeliggørelse af den nøgne krop«.

De gode og de onde bryster

Og den nøgne menneskekrop er faktisk ret enestående. Vidste du for eksempel, at menneskehunnen er det eneste pattedyr, der har fyldige bryster uden for ammeperioderne? Andre pattedyrs bryster forsvinder, når de ikke har diende unger.

Hvad vi bruger dem til, er til gengæld lidt af et mysterium. En hurtig adfærdsbiologisk konklusion vil selvfølgelig være, at vi mennesker har gavn af permanente bryster, fordi de har en funktion som seksuelt signal under pardannelsen.

Og den forklaring passer tilfældigvis ret godt med den funktion, som brysterne har i den vestlige kultur anno 2015. Men den kræver samtidig, at man ser bort fra brysternes lange kulturhistorie. For går man rundt og tror, at et bryst bare er et bryst, der kan reduceres til praktisk biologi og kulturelt seksuelt ornament, tager man fejl.

Brystets betydning er ikke universel, men har gennem historien haft et utal af kulturelle betydninger, der har ændret sig over tid og varierer fra kultur til kultur.

Både det naturlige og det seksualiserede bryst, som vi allerede har nævnt, er selvfølgelig sociale eller kulturelle konstruktioner. Det, man kan sige med sikkerhed, er, at bryster anno 2015 lever et liv, de aldrig har levet før.

Tager man til Afrika eller til de sydlige stillehavsøer, vil man kunne besøge kulturer, hvor kvinder traditionelt har gået med blottede bryster. Her har brysterne ikke været tillagt samme erotiske betydning som i Vesten, mens kvindens bagdel både i Caribien og i Afrika har været dyrket.

Man kunne også tage til Kina, hvor de små fødder har været fetich, eller Japan, hvor man har erotiseret kvindenakken.

»Man kan sige, at i den kortere samtidshistorie i Vesten har brysterne været en særlig udtalt kampzone. Vi diskuterer ikke hår, nakker, ankler og fødder – de er usynlige for os«, siger Sine Nørholm Just.

Brysternes mangfoldighed

I Vesten har bryster haft et utal af betydninger. Foruden det naturlige og det seksualiserede bryst kan man tale om det religiøse bryst, det nationalistiske bryst og det kommercielle bryst.

Gennem den vestlige kunst- og kulturhistorie har det været forskelligt, hvilken af betydningerne der har fået lov til at dominere, og det har ændret sig fra periode til periode. Det er en af pointerne i et hovedværk om brysternes kulturhistorie, ’History of the Breast’ af den amerikanske kønsforsker ved Standford University Marilyn Yalom.

Her viser hun den mangfoldighed af betydninger, som brysterne har haft fra stenalderen og frem til i dag.

I både den tidlige jødiske og den tidlige kristne tradition blev brystet for eksempel hyldet.

»Jesus, der dier ved sin mors bryst, blev en metafor for den spirituelle omsorg for alle kristne sjæle«, skriver Marilyn Yalom.

Men indimellem bliver brysterne fremstillet som onde. De bliver symbol på aggression og fristelse, og det ser amerikaneren eksempler på både i 1. Mosebog og hos William Shakespeare, der skabte Lady Macbeth som en »ondbrystet kvinde«, der hidkaldte ånderne og tilbød sit bryst, hvor de kunne »drikke hendes mælk som galde«.

Selv inden for Europas grænser er der stor forskel på, hvordan brysterne dyrkes.

»Man kan konstatere, at det katolske middelhavsområde historisk set har været mere eftergivende over for at tilbyde offentlig nydelse ved brystet end de protestantiske lande i Nordeuropa og USA«, fortæller Marylin Yalom.

Går man ind i en middelalderkirke i Frankrig, vil man relativt nemt kunne møde den ammende Jomfru Maria, mens motivet kun er fundet på 6 kalkmalerier i Danmark og Skåne. Formentlig fordi Luther krævede dem malet over, så vi i Norden i stedet kunne dyrke historien om den lidende Jesus.

Free The Nipple-kampagnen har givet mig og andre piger selvtillid til at være dem, vi er

Fra det 15. til det 17. århundrede kommer brysternes erotiske potentiale til at overskygge brystets hellige eller moderlige betydning i Italien, Frankrig, England og Nordeuropa. Og i slutningen af 1800-tallet slår brysterne igennem som symbolsk samfundsstøtte i forbindelse med den franske republiks fødsel.

Er man på Musée d’Orsay i Paris, kan man for eksempel se den voluminøse Marianne, der ammer to halvstore stående børn i Honoré Daumiers maleri ’La République’ fra 1848.

Sigmund Freud ville nok have sagt, at Mariannes bryster satte skub i de diende børns tidlige seksualitet. For med psykoanalysen efter år 1900 kunne brysterne pludselig betyde meget mere end tidligere. Og op gennem det 20. århundrede kom de virkelig på overarbejde i forhold til tidligere.

I et årti skulle de underspilles, mens de i et andet skulle overspilles.

»Sammenlign for eksempel det flade drengelook i 1920’erne med de sexede projektiler i 1950’erne«, påpeger Marilyn Yalom.

Korsetter og bh’er bliver produceret enten til at få brysterne til at forsvinde eller til at få dem forstørret og formgivet på ny. De kommercielle interesser ændrer brysterne, der kapitaliseres på dem, og det viser sig at være velegnet til at skabe store profitter for andre end dem, der ejer dem.

Når kvindefrigørelsens kvinder sætter ild til deres bh’er i slutningen af 1960’erne, er det også et forsøg på at underminere den udefrakommende kontrol, konkluderer Marilyn Yalom.

»Dermed begyndte kvinder selv at bestemme, hvornår de ville gå med bh, hvornår de ville være topløse, om de ville amme, og om de ville have fjernet deres bryst i forbindelse med kræft«.

Kvinder vandt ejerskabet tilbage over deres bryster, kunne det synes. Men det var dengang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Offer for hævnporno

Den tidligere hippie Karen Grue husker udmærket den tid. Hun var i Thylejren i halvanden måned i sommeren 1970 og er en af kilderne til Peter Øvig Knudsens dokumentariske epos om tiden, ’Hippie’ 1 og 2. Hun fortæller:

»Når man ser på fotos fra dengang af folk uden tøj på, har nogle været rundryggede og nogle været hulbrystede. Men det var jo i orden, for sådan ser folk jo ud uden tøj på«, siger Karen Grue.

»At gå op i, om ens kæreste havde en smuk krop, anså vi for at være småborgerligt – det var jo også det, kvindebevægelsen gik ud på«.

I dag er Karen Grue psykoterapeut, og i sit arbejde møder hun mange unge med kropsforstyrrelser.

»De fortæller mig, hvordan de føler sig forkert, fordi de ikke har samme fabelagtige kroppe, som de ser overalt. Det kan man jo godt forstå«.

Hun husker, første gang hun i 1970’erne så en Fanta-reklame, der viste et ungt elskende par.

»Jeg tænkte: Hvorfor bruger de ung kærlighed til at sælge sodavand! Hvorfor siger de ikke, at sodavanden smager godt? Det er jo hjernevask! Det er manipulation! Men ligesom alle andre vænnede jeg mig jo til det«.

Årtierne er gået. De skrutryggede og hulbrystede kroppe er pænt klædt på i det offentlige rum, og de kvindebryster, der stilles til skue, byder sig til for at sælge.

Dermed har kvinderne mistet kontrollen med deres egne bryster, ejerskabet er gledet dem af hænde. Og bare fornemmelsen af, at der på stranden er én enkelt person, der tænker »Åh yes baby« ved synet af en kvindes overkrop, betyder, at toppen nu må blive på.

Det forklarer Sine Nørholm Just, der skrev blogindlægget ’Giv os brysterne tilbage’, da Se og Hør i 2012 udgav et særtillæg med billeder af en topløs britisk hertuginde af Cambridge, Kate Middleton.

»Problemet er, at det offentlige blik i dag primært er et seksualiserende blik – hvad enten det er forestillet eller konkret oplevet. Lægger jeg mig på stranden med en bog, vil min formodning være, at jeg er synlig og ikke selv har kontrollen over, hvordan jeg bliver opfattet. Bare forestillingen om at blive set er for mange kvinder nok til at dække sig til«, siger Sine Nørholm Just.

Free The Nipple

Tidligere på året fik den unge feminist Emma Holten stor international opmærksomhed på grund af sin aktivistiske fotoserie i onlinemagasinet Friktion.

Her kunne man se 10 forskellige portrætter, der viste den 23-årige københavner med bar overkrop i en række ikke-seksuelle dagligdagssituationer. Mens hun børstede tænder. Mens hun læste i en bog. Mens hun vaskede ansigtet.

Amerikanske, kinesiske, brasilianske, tyrkiske og finske medier tog historien op, og et videointerview med den unge dansker er blevet vist mere end 4 millioner gange på den britiske avis The Guardians hjemmeside.

Den unge kvindes mål med fotoserien var netop at tage magten over sin egen krop tilbage. Det følte hun et stort behov for, efter at private nøgenbilleder var blevet hacket fra hendes e-mailkonto og blevet lækket til et hævnpornosite på internettet.

At gå op i, om ens kæreste havde en smuk krop, anså vi for småborgerligt

»For mig er samtykke det altafgørende. Men mange kan ikke kende forskel. Der er en udbredt idé om, at et brysts betydning, om det er naturligt eller seksuelt, er betinget af den, der kigger på det, og ikke af den, der ejer brystet«, siger hun.

Og Emma Holten står ikke alene med sit aktivistiske projekt. Flere steder i Europa forsøger yngre kvinder atter at tilkæmpe sig ejerskabet til brysterne.

Siden 2008 har den feministiske bevægelse Femen, der har sit udspring i Ukraine, demonstreret topløs i flere europæiske byer mod abortlovgivning og homolovgivning og det, de kalder »det patriarkalske systems kontrol«. Med »brysterne som våben« vil de tage kvindekroppen tilbage, lyder deres credo.

Dette forår blev twitterkampagnen Free The Nipple til en national bevægelse på Island, da en 17-årig islandsk feminist blottede sin brystvorte. Først blev hun hånet på nettet, men under hashtagget #FreeTheNipple løftede politikere og teenagepiger og -drenge siden blusen i solidaritet.

»For mig som ung kvinde har det været det bedste, der kunne ske. I så mange år er kvindens krop blevet seksualiseret, og piger og drenge på min alder kender ikke til andet«, siger Adda Þóreyjardóttir Smáradóttir fra Island. Hun tilføjer:

»Piger tror, at de skal se ud på en særlig måde, som er bestemt af pornoindustrien og Hollywood. Free The Nipple-kampagnen har givet mig og andre piger selvtillid til at være dem, vi er«.

Eksplicit politisk

Fotoserien, hvor Emma Holten lod sig fotografere topløs, betragter hun også selv som en succes.

Men det betyder ikke, at målet er nået. Hun siger:

»Mit projekt var meget eksplicit politisk. Det handlede om at humanisere den nøgne krop. Jeg ville vise, hvordan kvinder ser sig selv, hvor brysterne er til stede, når de ikke er seksuelt aktive. Det viste sig at være sindssygt svært. Hvordan skulle jeg stå? Hvad skulle jeg foretage mig? Hvordan smiler man åbent til kameraet?«. Og Emma Holten tilføjer:

»Vi er ikke et sted, hvor man bare kan lægge et nøgenbillede af sig selv op på Instagram, hvor man chiller topløs på en strand, uden at det bliver tillagt nogen betydning. Jeg tror, at vi har en lang proces foran os, og det kræver en stor bevægelse ligesom i 1970’erne, hvis kvindekroppen igen skal menneskeliggøres«.

Og måske er det sigende: Af de utallige brystscener i tv-serien ’Game of Thrones’ er der én central scene, hvor man ser et kvindebryst, der ikke er erotiseret og ikke er helt ungt, men tilhører Cersei Lannister (spillet af den 41-årige brite Lena Headey).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun straffes ved at gå en walk of shame gennem byen, nøgen og plysset, mens der bliver kastet møg på hende. Scenen handler om ydmygelse og skam.

Sådan er status med topløsheden i sommeren 2015.

Det seksualiserede bryst har vundet. Det politiske bryst står et sted i baggrunden. Men det naturlige bryst er for tiden ikke rigtig en mulighed. Så man binder bikinioverdelen stramt eller hopper i badedragten. Og det oplever Karen Grue som et tab.

»For mig er det et sørgeligt tilbageslag i den frihed, der var«, siger hun.

»Vi troede, at vi kom af med skamfuldheden. Men nu er den jo tilbage«.

Studenterkjolen af silkesjalet bar Karen Grue ikke efter togturen til Thy. Hun syede det nederste stykke af kjolen, der var broderet med marokkansk silkesnor, om til en lampeskærm. Silkestykket med de to huller syede hun for 4 år siden på en skjorte. Den gav hun forfatter Peter Øvig Knudsen til hans 50-års fødselsdag.

»Jeg ville ønske, at jeg kunne være topløs. Sådan som vi gjorde i kollektiverne – der var en dejlig frihed i, at man gik rundt i nederdel«, siger Karen Grue.

»Man svedte jo. Og så er det jo dejligt ikke at have tøj på overkroppen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden