Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann/Privatfoto/Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann/Privatfoto/Martin Lehmann

Xxxxx. dsghskdgj ks skgh skdjgh ksgh skjh skdgjh.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Pæn, støvet og forudsigelig' : Her er er P1’s store udfordringer’

P1 skal have ny chef. Tre radiohoveder gør status over kanalen og udpeger udfordringerne

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørgen Ramskov, direktør og chefredaktør, Radio24syv

P1 står stadig solidt plantet som en meget troværdig, forudsigelig, lettere støvet public service-kanal. Og her skal man huske, at forudsiglighed også kan være en styrke. P1 har et stærkt publikum, som er ældre.

Radio24syv har prøvet at lave en levende, uforudsigelig kanal, der går målrettet efter folk mellem 30 og 50 med debat og aktualitet, en kanal som taler med folk, ikke til folk. Det er vi kommet afsted med. Det er ikke det P1 laver, og det synes jeg som borger er godt.

Jeg håber ikke, at en ny ledelse vælger at rende i hælene på Radio24syv. Styrken er, at kanalerne er forskellige. Det ville være trist, hvis de forlader det, de er gode til, for at lave 24syv.

P1 har en udfordring med, at det er en meget mere udbredt københavnerkanal end 24syv, den er ikke landsdækkende og har knap så mange erhvervsaktive lyttere. Det er to oplagte, objektive, positioner, som man kan prøve at gøre noget ved.

Når jeg lytter til P1, synes jeg, at det er en temmelig fragmenteret kanal. Der er ikke en ens tone imellem programmerne. Desuden tager de ofte nogle meget forudsigelige positioner, og det er ikke fremmende for udviklingen. Jeg taler ikke om, at P1 er hverken rød eller blå, men at tilgangen til historier ofte er meget institutionel. De ser på strukturer og organisationer og kommer sjældent med de overraskende vinkler på historierne. Det er mine subjektive kritikpunkter.

Ole Fugl, initativtager til Radioøen, produktionsfællesskab for uafhængige radiofolk

P1 er en kanal, som insisterer på at have stramme formater, være aktuelle og rimelig faglige – det de selv kalder perspektiv.

Taleradio i Danmark er nærmest blevet synonymt med livebåret studieradio, og det er fedt nok, at noget radio er sådan, men radio kan altså være meget mere end fire mennesker, der taler omkring en mikrofon. Jeg ville ønske, at der var større diversitet i sendefladen på P1.

DR og P1 har traditionelt stået for at lave produktioner, der har blivende værdi, der rækker ud over den ugentlige aktualitet – og det går tabt, når man insisterer på, at det hele skal være live.

Jeg er med på, at det er billigere at producere radio sådan, men jeg vil mene, at nu hvor mediet er i transformation, og lytterne flytter sig væk fra flowradio, så bør man også prioritere det langtidsholdbare.

Det er ikke fordi jeg står og råber, at nu skal montagen tilbage og alt være som i gamle dage, men jeg synes, at det er vildt, når nu DR normalt har været et sted, der lavede de ting, der ikke kunne løbe rundt i et lille sprogområde. De har produceret noget, som også er kulturarv: Historier med mennesker, hvor man kommer ud i miljøer og er til stede. Det synes jeg ikke, at P1 har haft blik for de sidste mange år.

En ny chef skal i hvert fald være bevidst om, at mediet er i transformation, og at P1 ikke længere bare er en sendeflade i æteren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jacob Kreutzfeld, radioforsker, Københavns Universitet

Det er klart lykkedes for P1 at blive mere aktuel og live. Det præger kanalen i dag, at der er flere nyheder og mere hurtig information. Det er stadig den pæne, ordentlige talekanal, der er drevet af lysten til at videreformidle viden og information, men det er som om at lysten til at give plads til baggrundsviden og refleksion er dalet, mens Anders Kinch-Jensen har været chef.

P1’s mange livesendinger knytter sig for det meste til studiet, og derfor kan man godt savne at få en fornemmelse af at komme ud i verden, når man lytter til P1. I dag er der langt færre reportager end tidligere. Det er i højere gad mediebevidste mennesker og eksperter, der taler i radioen, og i mindre grad det almindelige menneske.

P1’s ene udfordring er lyttertallene, hvor man ønsker flere og yngre lyttere. Kanalen skal slås for at fastholde positionen som Danmarks primære taleradiokanal. Deres anden udfordring er forandringerne i mediebilledet generelt, hvor ikke mindst de unge orienterer sig mod on demand og podcasts. Omkring 90 procent lytter stadig på FM, men der er en bevægelse væk fra den fladelytning, som har været overskriften for genopfindelsen af P1 de sidste 12 år.

Det har været smart nok i alle de år, hvor podcast ikke var noget, man behøvede at tage alvorligt, men nu melder det sig, og man skal finde ud af at positionere sig. Der kommer de måske til at savne nogle af de kompetencer, som de har skåret væk. De medarbejdere, der kan levere dyb indsigt i et specialfelt og dem, som kan tage lytteren med ud i verden og ind i en hverdag, vi ikke vidste fandtes.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden