Pirateri er ikke blot dyrt for musikindustrien, film og tv-branchen og softwareudviklere.
Faktisk medfører det også tab af hundredtusindvis af arbejdspladser i EU, konkluderer en undersøgelse, som Tera Consultans har lavet for erhvervslivets verdensorganisation, International Chambers of Commerce. 1,2 millioner job forsvinder Ifølge undersøgelsen medførte piratkopiering i 2008 et tab for den kreative industri i EU på næsten 75 milliarder kroner, svarende til 185.000 arbejdspladser. Og tabet vil vokse eksplosivt i fremtiden, forudses det. Film og tv-programmer vil blive piratkopieret i langt større omfang end i dag, ligesom litteratur i takt med udviklingen af e-readers som Kindle og iPad også vil blive ramt hårdt.




























