TV 2 afholder nu for første gang nogensinde såkaldte public service-høringer, hvor seere får mulighed for at komme i direkte dialog med dem, der laver programmerne.
Tirsdag 26. oktober kan seerne møde programdirektør Palle Strøm i Århus med Jes Dorph-Petersen som ordstyrer, og onsdag 27. oktober stiller nyhedsdirektør Michael Dyrby op i Odense med Natasja Crone som ordstyrer.




























