Den værste lyd i verden er babygråd. For den kan på en gang signalere voksen afmagt, barnlig ulykke og omsorgssvigt. Og den rammer trommehinderne som punkterende pile og føles nærmest som piskeslag i sjælen.
Så når det er den lyd, som indleder Anna Neyes psykologiske thriller ’Mors skat’, ved vi, at det ikke er så godt. Og som lytter finder man ret hurtigt ud af, at det næsten ikke kan blive værre.






























