0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny tv-serie: Hollywoodstjerner brillerer i ualmindelig god sydstatskrimi

Woody Harrelson og Matthew McConaughey spiller hovedrollerne i ny HBO-serie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
HBO
Foto: HBO

Metodespil. Matthew McConaughey er forrygende i rollen som Rust Cohle i det spand over ca 17 år, som serien forgår i.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det hurtigt går det op for seeren, at der må være sket et eller andet.

Sådan er det selvfølgelig for det meste i krimier, ellers ville der ligesom ikke være noget at fortælle. Men i ’True Detective’ er det på en anden måde.

For her fortælles der fra flere forskellige positioner i tid, og de fortællende har flere visuelle identiteter.

Og de beretter om, hvad der skete, dengang det skete, men det er bare ikke det, som bærer fortællingen fremad.

Det er noget andet, som vi higer efter at få afsløret i langt højere grad, end hvem der egentlig begik de modbydelige forbrydelser, dramaet på overfladen drejer sig om.

En ung kvindes død Woody Harrelson og Matthew McConaughey har rollerne som de to Louisiana-detektiver Martin Hart og Rust Cohle, der sættes sammen og får til opgave at udrede omstændighederne omkring en ung kvindes mærkværdige død.

Hun bliver fundet nøgen, bundet og knælende med en bizart foruroligende hovedprydelse, der både er tornekrone og hjortegevir.

Hun er dolket ihjel med adskillige stik, og på hendes hud er tegnet symboler, hvis betydning ikke umiddelbart fremgår af sammenhængen.

I træerne rundtomkring er ophængt en slags mobiler bestående af grene og vækster, og vi får at vide, at der er tale om tilvirkninger, som har at gøre med den hedenske folketro, der konkurrerer med kristendommen om sjælene i The Deep South, hvor serien udspiller sig.

Nutid og datid
Historien om opklaringen af dette drab, der hurtigt viser sig at være et af adskillige, fortælles i flere spor; herunder et nutidigt, hvor de to detektiver for løbende kamera interviewes af de politifolk, som er sat på den genåbnede sag anno 2012; og et datidigt, hvor det oprindelige sagsforløb anno dengang oprulles.

Vi har således at gøre med en historisk nutid og en datid i fortællingen, og det markeres ganske tydeligt på den facon, at de to fortællere optræder som henholdsvis ældre og yngre udgaver af sig selv.

Woody Harrelsons karakter, Martin Hart, har ikke ændret sig voldsomt i perioden mellem 1995, hvor det hele begynder, og 2012, som er seriens aktuelle nu.

Han er blevet lidt kraftigere, har lidt mindre hår på hovedet og tager blodtryksdæmpende medicin, men ligner blot en ældre udgave af sit yngre selv.

Det kan man til gengæld ikke sige om Matthew McConaugheys Rust Cohle, der i datiden er nydelig, men i nutiden ligner en hærget bums med skovmandsskjorte og uplejet apparation, et indtryk, der understøttes af, at han insisterer på at drikke bajere under forhøret, fordi det er en af hans fridage.

Og det er denne tydelige forskel i fysisk fremtoning, der peger i retning af, at da sagen i sin tid blev lukket ned, havde det både at gøre med personlige uoverensstemmelser de to partnere imellem og med, at efterforskningen sejlede i dødvande.

Og det er så fortællingens opdrag at afdække disse to forhold.

Modsætninger
Som det sig hør og bør i moderne kriminalfiktion, er de to makkere forskellige: Hart er konservativ, en family man, der tror på Gud og the American way, selv om han bedrager sin skønne kone, er en opfarende trold og bliver en ondskabsfuld stodder, når han får for meget at drikke.

Cohle derimod er den rugende type med en slem fortid: Han er fraskilt, og ægteskabet gik i stykker, fordi familiens lille datter blev dræbt i en bilulykke.

Så efter en gang undercover som narkostrømer og en tur på kolbøttefabrikken med en depression er han forflyttet til Louisiana.

Her passer han – kæderygende – sin dont, og i fritiden læser han bøger om seriemordere i sin ekstremt sparsomt møblerede lejlighed.

Og da han modstræbende accepterer at komme til middag hos familien Hart, møder han monstervissen op med en buket og en flaske chianti.

Ind i Sydens sorte sjæl
Alt imens undersøgelsen af drabet på den unge pige, som viser sig at være prostitueret og påvirket af narko, fører de to strømere omkring i det sydlige Louisianas sociale sumpe af trailerparks og forfaldne træskure, bliver forholdet mellem dem værre og værre.

Først og fremmest på grund af Hart, som irriteres over Cohles evindeligt sortsynede filosoferen over tilværelsens tomhed og ugudelige nihilisme og plages af, at makkeren ikke vil være en af drengene og bakke ham op, når han skal retfærdiggøre sine sidespring.

Fortællingen er på mange måder en rejse ind i Sydens sorte sjæl, i mørkets hjerte for nu at drage en parallel til især Francis Ford Coppolas ’Dommedag nu’ fra 1979, hvor kaptajn Willards rejse igennem et krigshærget Vietnam symbolsk bliver til en færd mod ondskabens væsen.

For de to detektivers bilture rundt i Syden konfronterer dem med alle hånde fortællinger om det unge kvindelige mordoffer, men også ansvarsfraskrivninger: Ingen vil have noget med noget som helst at gøre, og er hun kommet ulykkeligt af dage, bar hun nok selv en del af skylden, som hendes fængslede poor white trash-kæreste fremstiller det.

Forrygende metodespil

I ’True Detective’ er hele verden en sump af lurende ondskab, hvor ingen skylder nogen noget, og alle har deres grunde til at handle i egen interesse.

Kun Rust Cohle er en slags Parsifal, der søger årsagen til frelserens og dermed verdens sår.

Det hele er meget gennemført. Først og fremmest spiller de to hovedroller blændende.

Harrelson viser på ny sin evne til at svinge mellem det godmodige og det psykopatiske, men det er McConaughey, der demonstrerer den største styrke med et forrygende metodespil og en nærmest skræmmende ændring af sit udseende: Han har vel tabt ca. 20 kilo.

LÆS OGSÅ

Men på negativsiden tæller, at der er lovlig mange klicheer og gammelkendte greb. Og allerede efter de tre første afsnit har man en ret god fornemmelse af, hvor det hele ender.

Ikke desto mindre er ’True Detective’ en virkelig god sydstatskrimi.

Og det hele ville ikke have været det samme uden T Bone Burnetts sumpede lydside, der stilfærdigt og farligt mediterer som en sovende krokodille.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Læs mere