Mediegiganter vil være de nye nyhedsudbydere

Forestil dig, at du i går trykkede på overskriften ’Katastrofe for de lavtlønnede, hvis folkepensionen forsvinder’ fra Politiken inde på Facebook.

Hvor lang tid tror du, der gik, fra du prikkede til linket på din mobiltelefon, til artiklen blev vist i et nyt vindue på Politikens hjemmeside?

Højst sandsynlig omkring 8 sekunder.

Det lyder måske ikke af meget. Men ventetid er afgørende, når vi beslutter, om vi vil læse noget eller ej.

Nu tilbyder teknologigiganter som Facebook, Apple og Google at barbere ventetiden ned til et halvt sekund. Og du behøver ikke engang at bevæge dig uden for deres univers for at læse artiklerne.

Nye funktioner og apps, der – med mediernes tilladelse – indlejrer journalistiske artikler, er Facebook og andre it-giganters nye slagnummer for at få ikke mindst gamle medier til at levere mere materiale til dem og deres platforme.

De vil ganske enkelt være fremtidens distributører af mediernes indhold.

DIGITALT

Antallet af læsere, der får deres nyheder gennem mobiltelefoner og tablets, stiger eksplosivt nemlig. Og på overfladen ser udviklingen ud til kun at have vindere: Læserne skal vente kortere tid og får mere brugervenlige læseoplevelser. Facebook, Google og Apple udvider deres repertoire med platforme for journalistiske artikler. Og medierne kan opnå langt større eksponering af deres indhold.

Men hvad betyder det for fremtidens læsere, hvis de sociale medier bliver det sted, vi går hen, når vi skal have nyheder? Bliver pressen mindre fri i et nyhedsnet styret af profitdrevne aktieselskaber? Og hvor skal pengene komme fra?

Mediernes og journalistikkens iagttagere er splittede – også herhjemme.

På den ene side hersker frygten for en apokalyptisk fremtid for journalistikken i kløerne på de kommercielle giganter. På den anden side er erkendelsen af, at it-mastodonterne for længst har indtaget pladsen som forum for folks samtale online.

»Toget er kørt«, som Rick Edmond, der forsker i digital journalistik ved Poynter Institute i USA, udtrykker det. Sociale medier er i dag den største indgangsport til mange webaviser, så hvorfor stå på sidelinjen og betragte det som en lukket økosystem i stedet for at være med?

Da Facebook lancerede ideen om ’instant articles’, eller lynartikler, i USA sidste efterår, var iagttagere ikke sene til at forudsige, at en medierevolution var på vej.

Hvor brugere normalt ser en overskrift på Facebook og må trykke sig videre til webaviserne i et nyt vindue for at læse teksten i sin fulde længde, behøver mobilbrugere ikke at forlade Facebook, når de vil læse udvalgte artikler fra medier som The New York Times, National Geographic og Buzzfeed.

Den store hund i parken

Alle de nyheder på Facebook, der er udstyret med et lille lyn i øverste højre hjørne, uploader med et splitsekund i rolige, læsevenlige omgivelser i Facebooks egen browser. Og det er de store mediehuse, der selv har sagt ja til Facebooks tilbud om at inkorporere mange af deres artikler i Facebooks univers.

»For mediehuse er Facebook lidt som den store hund, der løber efter dig i parken«, skrev New York Times’ daværende mediekommentator David Carr i oktober sidste år:

»Det er svært at se, om den vil lege eller æde dig«.

Aftalen lyder sådan her: Ved at bruge Facebook som udgiver af deres artikler, kan medierne vælge enten at bringe deres egne annoncer på artiklen og få 100 pct. af indtægterne. Eller de kan lade Facebook stå for annoncerne, mod at Facebook snupper 30 pct. af indtægterne.

»Denne indledende attraktive måde at dele beløbet på er klart ment til at tilskynde udgivere til at komme om bord«, siger Rick Edmonds fra Poynter Institute.

Han har fulgt udviklingen af Facebook, Google og Apples indtog som nyhedstjenester tæt. Fra Florida forklarer han, at plusset ved udviklingen er, at medierne kan nå langt bredere ud til nye læsere. Prisen, medierne betaler, er mindre kontrol over deres annoncer og vigtige data om de brugere, der bliver i reservaterne med Facebook, Google og Apple som værter.

LÆS OGSÅ

Herhjemme er tjenesterne endnu ikke lanceret, men på vej. Og der er både optimisme og bekymringer at spore blandt de danske iagttagere.

»Der er en stor risiko ved at lægge indhold over til en aktør, der er drevet af rent kommercielle interesser frem for publicistiske idealer«, siger Aske Kammer, der forsker i digital journalistisk på Syddansk Universitet. Han fremhæver, at Facebooks retningslinjer for censur af f.eks. nøgenhed og visse billedmaterialer vil kunne kollidere med dansk presses idealer.

Det er også fortsat Facebook selv, der justerer de mekanikker, der afgør, hvilke nyheder der får de bedste placeringer på Facebook. Facebook har forklaret, at de såkaldte algoritmer sammensættes ud fra, hvad brugerne vil have. Det, der hitter mest, placeres bedst.

Og det rejser et andet problem, påpeger journalist og redaktør Jan Birkemose, der blogger om medier og innovation for branchesiden Mediawatch.dk.

»De fleste store medier har på både papir og net været vant til at sammensætte aviser, der blander både smalt og bredt. For eksempel stof, der er meget populært, sammen med en operaanmeldelse«.

»Det kan du gøre, når du selv har magten til at komponere dit medie. Men hvis du lægger alt hos Facebook, bliver der formentlig mindre af det smalle og flere blockbusterhistorier«, siger han.

Både han og Aske Kammer er enige om, at forsigtige forsøg er den eneste vej frem.

GUIDE:

»Nu er der kommet motorveje i stedet for grusveje, og så må medierne følge med«, siger Jan Birkemose.

»Man skal være bevidst om, at jo mere man spiller spillet på Facebooks præmisser, jo mere rykker man på magtbalancen, så medierne i stigende grad bliver indholdsproducenter til andres platforme«, siger Aske Kammer.

Over for Mediawatch har Facebook tidligere bekræftet, at at flere danske medier har vist interesse. Facebook har ikke ønsket at oplyse mere om sagen til Politiken.

Et af de medier, der er i kontakt med Facebook, er gratisavisen Metroxpress, landets meste læste avis. Den er parat til at afprøve ikke bare instant articles, men også alle de andre nye muligheder, siger chefredaktør Simon Hovmand-Stilling:

Omkring 70 procent af de brugere, der læser Metroxpres på web og mobil, kommer via sociale medier. For især at nå yngre læsere har redaktionen blandt andet fire profiler på Snapchat, hvor avisen laver snaphistorier til de unge.

Som mange andre medier er Metroxpress bekymrede over at afgive kontrollen med deres produkter og læsere til store giganter som Facebook og Apple.

»Men vi er nødt til at være på de platforme, som vores brugere godt kan lide«, siger Simon Stilling.

Også Jysk Fynske Medier med blandt andet Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten er positive og forventer at afprøve en eller flere af de nye muligheder i 2016. »Det er grundlæggende et sundt princip for publicister, at vi skal være parate til at gå derhen, hvor brugerne er, i stedet for at de skal komme til os«, siger chefredaktør i Jysk Fynske Medier Per Westergaard.

Han mener, at medierne vinder på, at alle de store it-giganter nu bejler til dem. Blandt andet fordi de kan levere platforme, der er hurtigere, mere tilgængelige og lækrere, end mediehusene selv kan. På Jysk Fynske Medier afventer de udviklingen i USA, hvor de nye platforme bliver prøvet af og justeret.

Per Westergaard er overbevist om, at når de danske medier bliver inviteret indenfor, vil der være mulighed for at få data om læserne både hos Facebook og Apple. Ligesom han hæfter sig ved, at Facebook allerede nu er ved at tillade flere annoncer på instant articles, fordi de amerikanske medier har meddelt, at den nuværende model er en dårlig forretning.

JP/Politikens Hus har omvendt meddelt, at koncernen ikke er interesseret i tilbuddene, fordi man er bange for at miste kontrol og uafhængighed.

Ifølge digital direktør på Politiken Frederik Wiedemann opvejer fordelene ved de hurtige og lækre platforme ikke ulemperne, som det ser ud lige nu.

»For eksempel bliver brugerne fastholdt i Facebooks og Apples apps og kommer ikke ind på politiken.dk. Det giver måske flere visninger samlet set, men færre klik på vores site, og det gør det sværere at markedsføre resten af Politiken og tilbyde andre ting til brugerne. Det er heller ikke muligt at tage betaling for artikler, der vises på Facebook som instant articles«, siger han.

Hvis et stigende antal læsere kommer fra Facebook, skal Politiken så ikke være der?

»Hvis det bliver sådan, at de mobile læsere i fremtiden langt overvejende bruger Facebook og Apple News som læseplatform, må Politiken forholde sig til det«.

På Poynter Instute i Florida mener Rick Edmond, at det er på tide, at medieverdenen forbrødrer sig med de store aktører som Google og Facebook, selv om de er løbet med mange af mediernes annoncekroner. Den »anti-Google-retorik«, han ser blandt mange medier, er »uproduktiv«.

De nye partnerskaber er naturligvis ikke ufarlige, erkender han. Men han fremhæver, at Facebook har vist gode takter ved at invitere forskelligartede medier indenfor og ser ud til at udvikle tjenester i tæt dialog med medierne.

Står det til ham, burde medierne starte i det små, dele enkelte artikler via de nye tjenester og med tiden finde ud af, om løsningen er flere eller færre delinger.

»Ideelt set vil udgiverne finde nye målgrupper for deres indhold, hvoraf nogle vil betale for at have ubegrænset adgang«, siger Rick Edmonds.

»Medierne er nødt til at acceptere, at det er virkeligheden, og rykke sig hen mod samarbejde, hvor det er muligt«.