For nylig sad denne skribent og så en reportage fra et sted i USA, som var blevet ramt af naturkatastrofe i form af en tornado.

I programmet gik en kvinde rundt og ryddede op i en kælder efter oversvømmelsen; skovlede vand med en spand og talte om, at nu måtte de sandelig også se at få gang i butikken igen. For både hun og hendes familie samt hendes ansatte var dybt afhængige af, at hundesalonen, som det drejede sig om, kom på fode hurtigst muligt. Når vi ser reportager fra oversvømmelser eller andet herhjemme, er det kun uhyre sjældent den indstilling, man møder. I stedet tales der om erstatninger, manglende politisk vilje til at gribe ind og hjælpe samt dårlig offentlig sikring.