Psyko. Vera Farmiga er incestuøst uhyggelig som moderen, Norma Bates, og Freddie Highmore er tilpas uskyldig som Norman.
Foto: Foto fra serien/TV3

Psyko. Vera Farmiga er incestuøst uhyggelig som moderen, Norma Bates, og Freddie Highmore er tilpas uskyldig som Norman.

Medier

Premiere i aften: Effektiv prequel viser hvordan Norman Bates blev til 'Psycho'

Spændingsserien byder på stærkt spil, men undgår ikke at lukrere på sit forlæg.

Medier

Engang udkom der nogle bøger, som indeholdt historier om, hvordan verdenshistoriens betydningsfulde mennesker var, før de blev til de flamboyante og handlekraftige skikkelser, vi kender dem som.

’Da de store var små’ hed serien, og her kunne man læse om Marco Polo, Abraham Lincoln og mængder af andre, monteret i opbyggelige beretninger, som kunne anspore unge og ubefæstede sjæle til at følge deres eksemplariske adfærd.

Det er helt tydeligt ikke meningen med ’Bates Motel’.

LÆS OGSÅ

For eftersom der er tale om en ’opdateret’ nutidig pre-quel til Alfred Hitchcocks legendariske gyser ’Psycho’ fra 1960 – baseret på en roman af Robert Bloch – ved de altovervejende fleste, hvordan det ender, nemlig i noget værre rod med drab i brusebade, nekrofil transvestisme og indblanding fra myndighedernes side.

Snarere end at inklinere til eksemplets efterfølgelse vil serien fortælle den grumme historie om, hvorfor det ellers propre overnatningsetablissement ved motorvejen i Midtvesten blev et ’ondskabens hotel’, som en ganske anden historie om et helt andet feriested hed, da Stanley Kubrick gik til Stephen Kings vafler.

Ikke for børn Det hele begynder forfærdeligt. Drengen Norman, der er lidt splejset og måske også nørdet, finder sin far død i husets underetage, mens fjernsynet kører løs med en sportsbegivenhed. Både mor og søn er knust, men i løbet af nogle måneder genvinder de fatningen, og for forsikringspengene fra farmands police køber de altså motellet med henblik på at starte forfra. Men det forløber ikke helt som planlagt.



Hotellets tidligere ejer er nemlig en modbydelig, fordrukken stodder, som ikke vil affinde sig med, at banken har taget stedet, efter at han har kørt det i sænk. Han fremturer på det groveste, som man siger.

Og det er ikke kønt; faktisk udvikler det sig til, hvad man godt kan kalde for stærke scener, og det er nok medvirkende til, at serien er tidssat så forholdsvis sent på en hverdagsaften. Det er ikke for børn.

Moren fra helvede
Den lille by tager godt imod Norman. Pigerne i skolen finder ham nuttet og inddrager ham i deres sociale liv. Hans klasselærerinde gør også sit og opfordrer ham til at deltage på atletikholdet.

Men her er det, at den ødipale figur for alvor stanses ud i rustfrit stål:

LÆS OGSÅ

Mor har kun Norman, og hun er godt i færd med at gøre ham til hele sin verden. Det bliver ikke parodisk, men dybt alvorligt og problematisk, når hun passivt-aggressivt fremfører sine argumenter for at holde sønnen hjemme på matriklen, og snart er de fælles om mere end godt er.

»We came here to start over, and I’m starting over«, siger Norma Bates med den der skyld-med-skyld-på-betoning, nogle mødre ynder.

Under et gulvtæppe finder Norman en gammel bog med sære og uhyggelige tegninger af bondage-sex, narkotikamisbrug og andre grænseoverskridende tildragelser, som fascinerer ham, mens han på den sunde side drages af indtil flere søde, søde jævnaldrende piger, herunder den populære Bradley (der har en skid af en kæreste) og den kloge, smukke og dødsmærkede professordatter Emma Decody (læg mærke til symbolikken i det navn!).

Det er effektivt, spændende, og kun lejlighedsvis falder ens tanker på, at det er grov spekulation i et filmhistorisk mesterværk



Man mærker hensigten og bliver lidt forstemt, men det er nok også meningen.

Overbevisende og flot

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Settingen er flot og poetisk filmet. Der er ikke så få forløb, hvor vand og elementer helt klart kobler til en dybdepsykologisk fortolkningsramme, uden at det bliver flommet og anmassende.

Spillet er tydeligt og overbevisende. Vera Farmiga er på en gang milf-lækker og incestuøst uhyggelig som Norma Bates, og Freddie Highmore har lige akkurat det der uskyldige pubertært drengede over sig.

LÆS OGSÅ Som en lille detalje spilles den lokale sherif Alex Romero af Nesto Carbonell, der har en stærk lighed med Anthony Perkins, som jo spillede den hamrende psykotiske Norman Bates i originalen.

Det er effektivt, spændende, og kun lejlighedsvis falder ens tanker på, at det er grov spekulation i et filmhistorisk mesterværk. Anden sæson er aftalt.

Det skal nok blive godt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce