Det har ikke altid været let. Det har det bestemt ikke.

I den mediesmarte verden er det decideret svært at bevare sin sociale kapital, hvis man blotter en flanke, der viser, at man faktisk er en nørd. Ikke nørd på den fede, hippe måde, som i 'Bonderøven'-nørdet og vinylplade-nørdet. Men nørd på den nørdede måde. Som i fantasy-nørd. Rollespil-nørd. Elverører og uldkappe-nørd. Og det er mig. Jeg er all nerd. Jeg har læst 'Ringenes Herre' flere gange, end jeg har lyst til at indrømme. Jeg har malet små figurer af barbarkvinder og krigerdværge og flyttet dem rundt på et spillebræt af grøn filt. Jeg har stået i Hareskoven med magisk mel i min hjemmesyede lædertaske, og jeg er løbet ned ad Geels Bakke med orker i hælene. Jeg ved, hvad en ballista er, jeg kan se forskel på en plejl og en morgenstjerne, og da jeg var i 20'erne og læste litteraturvidenskab på universitetet, var det ikke sortklædte digterdrenge, der hjemsøgte mine drømme. Det var fyre med langt hår, der gik i ringbrynje og kunne svinge et tohåndssværd af elektrikerrør og gaffatape. Nej, det har ikke været let. Indtil nu. Indtil 'Game of Thrones'.
Langt fra traditionel fantasy For den amerikanske tv-kanal HBO's episke dramaserie om en række adelsfamiliers kamp om magten i landet Westeros har ændret opfattelsen af fantasy. Den har bragt genren ud til målgrupper, der ellers aldrig har haft andet end hån tilovers for sværd og trolddom. Takket være 'Game of Thrones' kan jeg nu sidde i min mødregruppe med hjemmebagte økoboller på bordet og diskutere, hvad en pladerustning gør for en mands sexappel. Jeg kan falde i snak med kollegaer i kantinen om, hvilken gigantisk fordel det er at have en drage, når man skal bryde en belejring, og jeg kan gå derfra med min integritet som modent menneske i behold. Når jeg kan det, er det måske, fordi 'Game of Thrones' under al sin middelalderstaffage i virkeligheden ligger temmelig langt fra den traditionelle fantasy, som de fleste bygger deres kendskab til genren på. LÆS OGSÅ'Game of Thrones' er et stort udstyrsstykke med indre mangler Det mener i hvert fald Claus Raasted, og han ved, hvad han taler om. Han er professionel rollespiller med eget firma og flere bøger om rollespil bag sig, og han har med egne ord både »læst og set rigtig, rigtig meget fantasy«. »Egentlig er der jo ikke ret meget fantasy over 'Game of Thrones'. Der er ikke orker og elvere og masser af magi. I stedet er der masser af gode personkonflikter, og det elsker alle jo, uanset om man er nørd eller ej«, siger han. Den holdning deler Andreas Halskov, der er cand.mag. i filmvidenskab og redaktør af antologien 'Fjernsyn for viderekomne' om de nye amerikanske tv-serier. For ham er 'Game of Thrones' »først og fremmest en fortælling om, at magt korrumperer«. »Det handler om karakterernes indre kamp med deres eget magtbegær. Det gør det til en moderne, men også en ophøjet form for fantasy«. Vejen til mainstreamen Når HBO på mandag har premiere på tredje sæson af 'Game of Thrones', er det udtryk for en overraskende udvikling: Fantasy er gået fra at være en eskapistisk subgenre med en ram lugt af pubertær armsved til en fuldkommen mainstreamgangbar setting for dramatiske underholdningsprodukter, man kan konsumere uden at skamme sig det mindste.