Vi elsker vikingernes storhed

Verdens største vikingetræf’, der løber af stabelen ved Moesgaard syd for Aarhus i den kommende weekend, var måske nok det første herhjemme. Men overalt i landet er vikingetræf og vikingefestivaler og vikingemarkeder poppet op, og interessen for den stolte periode i danmarkshistorien har aldrig været større, siger eksperter på perioden og på formidling af fortiden.

De trækker linjer til populære tv-serier som ’Vikings’ og ’Game of Thrones’, der bygger på vikingetidens sagn, men serierne er ikke den eneste forklaring på interessen. Livet for over 1.000 år siden appellerer i det hele taget til nutidsmennesket, og fænomenet har bredt sig:

Moesgaard slår på skjoldet og kalder til »verdens største« og »landets – og måske verdens – ældste« vikingetræf i weekenden. Tissø Vikingemarked advarer om, at »Frederikssundvikingerne kommer«, og på Ribes Internationale Vikingemarked kan man skyde med langbue og opleve »de vildeste krigershows«.

Vikingemarkedet på Lindholm Høje i Nordjylland har budt på mjød og våbenopvisning, folk klæder sig ud og brøler kampråb landet over, og i den forløbne weekend har man på Nationalmuseets internationale vikingefestival på Trelleborg kunnet møde 1.100 fuldt rustede vikinger. Museet måtte inden det store træf meddele eventuelt tilsejlende krigere, at man ikke kunne modtage flere:

»Vi har nået det maksimale antal vikinger«, som Nationalmuseet lod meddele med en formulering, der formentlig ikke ville have hjulpet tilbage i 800-900-årene. I nutiden kan formuleringen imidlertid være hensigtsmæssig, for moderne borgere dyrker vikingelivet i stor stil, og der er flere grunde. Overinspektør ved Nationalmuseet og leder af vikingeborgen Trelleborg Anne-Christine Larsen er endnu ikke færdig med at rydde op efter weekendens invasion:

»Vi har set interessen vokse over flere år, men især de sidste tre-fire år har vi oplevet et boost«, siger hun.

Når vikingetiden har så omfattende en appel, hænger det sammen med, at det var en storhedstid:

»Vikingetiden er en periode, vi ofte er stolte af, fordi vi var konger over en stor del af verden, vel nærmest for første og eneste gang. Og derudover er det en periode, hvor der sker en masse afgørende for Danmark. Vi får statsdannelsen, vi bliver kristne, byerne opstår, og robåde bliver til sejlskibe, så verden pludselig åbner sig«.

Derudover er de overleverede fortællinger om vikingerne fulde af helte og heltinder, og endelig levede man et mere enkelt liv: Når folk agerer vikinger og laver mad over bål en hel weekend, falder de helt ned i gear, oplever overinspektøren.

På Aarhus Universitets afdeling for fortidsarkæologi har mag.art., forskningsassistent og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Jeanette Varberg gjort sig lignende tanker.

»Vikingetiden er fortællingen om en periode, hvor vores lille land satte en verdenshistorisk dagsorden. Det er ikke så tit, vi oplever det i Danmark, så det kan vi godt lide«, forklarer Jeanette Varberg, der har beskæftiget sig med moderne museumsformidling under opbygningen af det nye museum.

»Samtidig er vikingetiden fortællingen om udlængsel, og det er en sagntid, som vi har flotte fund fra. Vi ved også en del om perioden, og da de skriftlige kilder fra den tid ikke er dækkende, er der oven i købet luft til at fylde hullerne ud med vores egne forestillinger. Det ser vi med serier som ’Vikings’ og ’Game of Thrones’, der bygger på sagnet om Regnar Lodbrog«.

POLITIKEN ANMELDER: og

Jeanette Varberg mener ikke i sig selv, at serierne har skabt interessen for vikingetiden. Det er snarere omvendt: Dygtige filmfolk har forstået at spinde videre på en interesse, der var der.

»Men de store, populære serier booster interessen og får nye lokket ind i universet«, siger Jeanette Varberg, der som forsker møder en del forskerkolleger, som »ryster på hovedet« over serierne:

»Men jeg synes faktisk, at de er ret virkelighedstro og godt lavet med gode karakterer. Jeg hygger mig selv med at nørde over, hvorfra de har hentet forskellige handlingsforløb og figurer«.

Selv om vikingemarkeder, vikingetræf og fiktionsserier eller bøger om vikingetiden forholder sig kreativt til historiske kendsgerninger, lærer nutidsmennesket noget af at leve som vikinger eller følge karaktererne i en god fortælling:

»Når man tager på vikingelejr og lever, som man gjorde engang, får man en periode helt anderledes ind under huden«, siger Jeanette Varberg, som har beskæftiget sig med moderne museumsformidling under opbygningen af det nye Moesgaard.

»Og som museumsfolk kan vi se, at når vi skaber forløb, hvor folk kan følge personer og karakterer, sådan som man også følger dem i en tv-serie, så lever folk sig bedre ind i historien. Vi får en ny krog i folk, og de får sat perspektiv på deres hverdag i nutiden«.

Uden for Moesgaard Museum er lederen af det kommende vikingetræf, Sara Heil Jensen, i fuld gang med at gøre stedet klar til kamp med sværd og gungrende heste, bål med vikingemad og boder med smykker og tøj. For hende er jernalderhuse og store slag ikke bare show og underholdning.

»Når man ser på en kniv bag en montre, er det ikke alle, der forstår, hvorfor den er interessant, hvor svært det er at smede den, eller hvordan den blev brugt. På et vikingetræf ser du, hvordan genstandene blev lavet og brugt. Du kommer tættere på perioden og opdager måske noget, du ikke ville have set ved bare at stå og kigge på en montre«.

Også Sara Heil Jensen mener, at tv-serierne med sagnkonger og drabelige kampe har forstærket interessen for vikingetiden yderligere. Og når interessen er så stor, at folk glade sejler ud i vikingebåde iført hjelm og ravkæder, handler det om, at vi har brug for overblik i en »kaotisk, splintret og digitaliseret nutid«, hvor vi er i kontakt med hele verden hvert sekund, mener lederen af det årlige internationale træf.

»Jo mere vi ved om verden, jo mere skræmmende virker den, og det komplicerede liv skaber nok den her længsel efter det simple liv, hvor man blev pottemager, hvis ens far var det«, siger hun, og her spiller serierne ind:

»Vi har et behov for at se os selv placeret i en historisk ramme, og det er rart at blive forført af en fiktion, hvor verden er lettere at forstå«.