Forlaget People'sPress indgår fremover i den svenske bogkoncern Storytel. Storytel betaler 75 mio. kr. for forlaget. Pengene bliver i hovedsagen betalt i form af aktier i Storytel. Aktierne bliver fordelt mellem ejerne af PeopleGroup og stifterne af People'sPress, Jakob Kvist og Jan Degner. Der vil også være aktier til nogle af de medarbejdere, der har været ansat i forlaget længe.
Alle medarbejdere fortsætter i det danske forlag, ligesom den nuværende forlagsledelse også fremover vil stå i spidsen for forlaget. Det indgår i aftalen, at forlagsledelsen fortsætter i en årrække, som ikke er oplyst.




























