Halvdelen af partierne bag medieforliget beskylder regeringen og kulturminister Mette Bock (LA) for forligsbrud, fordi hun er gået i gang med at forberede et salg af TV 2.
»Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det i det gældende medieforlig er klart formuleret, at TV 2 skal forblive på statens hænder. Og dette forlig binder forligspartierne frem til 1. januar 2019«, skriver medieordførerne fra Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten i et brev til ministeren.




























