Ved grænsen til Mexico er et hold af ingeniører og arbejdsmænd godt i gang med at opføre et monument til eftertiden, et 60 meter højt og langtidsholdbart urværk.
Uret skal efter planen stå og slå (og en gang imellem spille en lille fin melodi) under et bjerg i ørkenen til glæde for alle dem, der i løbet af de næste 10.000 år måtte lægge vejen forbi. Hvis alt går vel, kommer uret dermed til at overleve vores civilisation. Og til at fungere som en tikkende bro ind i fremtiden. I stil med de skatte, som faraoerne efterlod i pyramiderne i Egypten. Det er planen.


























