Mediechef går i rette med præsidenten: Trumps giftige angreb mod pressen er farlige


 Mødet mellem Donald Trump og udgiveren af New York Times, Arthur Sulzberger, fandt sted 20. juli. Begge talte med store bogstaver. Jacquelyn Martin/AP
Mødet mellem Donald Trump og udgiveren af New York Times, Arthur Sulzberger, fandt sted 20. juli. Begge talte med store bogstaver. Jacquelyn Martin/AP
Lyt til artiklen

USA's præsident, Donald Trump, har holdt et møde med udgiveren af avisen New York Times for blandt andet at drøfte præsidentens hyppige omtale af medierne som 'folkets fjende'.

Det bekræfter begge parter søndag.

Mødet mellem Trump og udgiveren Arthur Sulzberger fandt sted 20. juli.

»Havde et meget godt og interessant møde i Det Hvide Hus med A.G. Sulzberger, udgiveren af New York Times, skriver præsidenten i et tweet søndag.

Interview med Facebookchef: Vi fjerner ikke indhold, bare fordi det er løgn

»Brugte meget tid på at tale om den meget store mængde falske nyheder, som medierne udsender, og hvordan disse falske nyheder gradvist er blevet til sætningen 'folkets fjende'. Trist!, skriver Trump.

Giftig stemning

I en erklæring siger Sulzberger, at han fortalte præsidenten, at hans giftige omtale af medierne 'ikke bare er splittende, men også i stigende grad er farligt'.

Han konstaterer, at præsidentens retorik også bliver brugt af autoritære regimer til at retfærdiggøre angreb på journalister.

»Jeg advarede om, at det bringer liv i fare, at det undergraver vores nations demokratiske idealer, og at det udhuler et af vort lands største eksportvarer: at stå fast på ytringsfrihed og en fri presse, skriver Sulzberger.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her