Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jeremy Kyle kan ses som en britisk pendant til amerikanske Jerry Springer.
Foto: Itv

Jeremy Kyle kan ses som en britisk pendant til amerikanske Jerry Springer.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Populært tv-program lukker helt efter gæsts dødsfald

En gæst blev 9. maj fundet død efter at have deltaget i ’The Jeremy Kyle Show’. Nu lukker programmet helt.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det britiske tv-program ’The Jeremy Kyle Show’ er blevet lukket, efter at en gæst tidligere på måneden døde kort efter at have deltaget i programmet.

Det oplyser ITV, der står bag programmet, onsdag.

Programmet blev mandag suspenderet på ubestemt tid.

Årsagen var, at den 63-årige Steve Dymond blev fundet død den 9. maj, en uge efter at han havde været med i programmet.

»’The Jeremy Kyle Show’ har haft et loyalt publikum og er blevet lavet af et dedikeret produktionshold i 14 år. Men nu er det rigtige tidspunkt for showet til at stoppe«, siger ITV-chef Carolyn McCall i en udtalelse ifølge Sky News.

’The Jeremy Kyle Show’ blev første gang sendt i 2005.

I programmet konfronterer gæster hinanden - ofte i ophedede skænderier - med detaljer fra deres privatliv. Tit bliver der også brugt løgnedetektor og dna-prøver til at afsløre eksempelvis utroskab og et barns biologiske far.

I 2007 blev en mand dømt for overfald, efter at der udbrød slåskamp under optagelserne til programmet.

Ifølge Sky News var 63-årige Steve Dymond gennem en løgnedetektortest.

Her skulle han overbevise sin forlovede om, at han ikke havde været hende utro. Han fik dog at vide, at han havde dumpet testen.

Afsnittet med Steve Dymond er ikke - og bliver ikke - sendt.

Af de tv-programmer, der bliver vist i tv i løbet af dagtimerne, har ’The Jeremy Kyle Show’ har været et af ITV’s mest populære.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden