Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Donald Trump i Manchester, New Hampshire U.S. REUTERS/Jonathan Ernst

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trumps tanker om at købe Grønland går verden rundt

Det er ikke kun i Danmark og USA, at Donald Trumps tanker om at købe Grønland skaber overskrifter.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har skabt overskrifter hos alverdens medier, at den amerikanske præsident, Donald Trump, angiveligt har luftet tanker om at købe Grønland.

Historien er i første omgang bragt til torvs af amerikanske Wall Street Journal og nyhedsbureauet AP.

Ifølge anonyme kilder har Donald Trump nogle gange løst og nogle gange mere konkret talt med sine rådgivere om fordelene og det praktiske i et køb af Grønland.

Artiklen er den mest læste hos det tyske medie Bild. Journalisten, der har citeret historien, har også givet Trumps tanker et par ord med på vejen.

»Det daglige Trump-vanvid: Grønland bliver snart Trump-land? Den amerikanske præsident overvejer at købe verdens største ø, skriver journalist Simon Schütz på Twitter.

Hos den britiske avis The Guardian er historien om Donald Trumps købsplan dagens mest delte internationale historie.

I Rusland har nyhedsbureauet Tass arbejdet videre med historien.

Tass skriver, at Trumps tanker om Grønland er blevet afvist af flere fremtrædende danske politikere - herunder Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen er også den mest læste internationale historie hos den spanske avis El Mundo.

Det franske nyhedsbureau AFP er også på historien, som blandt andet er at finde på avisen Le Figaros hjemmeside.

På de sociale medier har historien også skabt mange reaktioner. Grønland har de seneste timer været i top ti over de mest diskuterede emner blandt Twitters brugere.

Den amerikanske skuespillerinde, sangerinde og komiker Bette Midler har givet sit besyv med.

»Trump vil købe Grønland? Lad ham finde det på et kort først«, skriver hun på Twitter.

Historien er også nået til Australien, hvor blandt andet ABC News har den liggende på forsiden. I Kina er historien på forsiden hos South China Morning Post.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden